| Ammoniakfordampning |
|
Den jyske lyng i fare for at blive ædt op af
bladbille
Ringkøbing, onsdag 23. august 2000 /ritzau/
En lille gulbrun bille på størrelse med en mariehøne er godt i gang med at gnave
sig igennem den karakteristiske violette lyng overalt på den jyske hede. Ifølge
biologerne har den så godt fat, at lyngen mange steder vil være væk allerede næste
år.
Kvælstofudledningen fra industri, trafik og landbrug er den direkte årsag til, at det
lille insekt med navnet Lyngens Bladbille er blevet mere levedygtig i løbet af de seneste
100 år og nu ser ud til at kunne gøre det af med lyngen i de forholdsvis få
hedearealer, der er tilbage i Midt-, Nord- og især Vestjylland.
- Når lyngplanterne optager mere kvælstof, giver de ekstra næring til billerne, der
dermed bliver bedre til at overleve og formere sig, siger biolog Boy Overgaard, lektor på
Århus Universitet, der har beskrevet billerne i forbindelse med et af de sidste store
angreb i begyndelsen af 1980`erne.
Han stiller et stort spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at blive ved med at
redde den jyske lyng.
- Lyngen er en meget nøjsom plante, og den store mængde kvælstof i jorden betyder, at
jorden bliver mere frugtbar, og dermed kan lyngen ikke længere konkurrere med græsset,
siger Boy
Overgaard til Ritzau.
De største hedearealer findes i Ringkøbing Amt, og her er formanden for teknik- og
miljøudvalget, Harry Jensen (V), ikke i tvivl om, at lyngen bør bevares.
- Vi er meget opsatte på at pleje lyngen, men problemet med billen er så nyt, at vi lige
må se omfanget, før vi beslutter, om der skal sættes ekstra ressourcer af, siger han
til Ritzau. Den normale lyngpleje går ud på at slå de gamle lyngtæpper eller afbrænde
arealerne, så de nye lyngfrø, der ligger i jorden får mulighed for at spire op.
Harry Jensen mener, at der er flere eksempler på, at naturen `er gået amok` og stiller
spørgsmålstegn ved biologernes vurdering af, at kvælstofudledningen bærer skylden.
- Der er jo ikke så mange arealer med lyng tilbage og dermed heller ikke så mange
steder, billen kan formere sig, siger han og tilføjer, at han nøje vil følge, hvordan
billernes fremmarch udvikler sig.
Ifølge Boy Overgaard kan billerne flyve og derfor uden problemer bevæge sig rundt i
landskabet.
- De steder, hvor billerne er, vil lyngen forsvinde, og de søger derefter nye steder,
hvor de kan få næring, derfor kan man se dem som en front, der rykker frem over heden,
siger Boy Overgaard og tilføjer, at et angreb med Lyngens Bladbiller oftest strækker sig
over flere år, fordi de er gode til at overvintre.
- Dengang hele Vestjylland var dækket af hede, var billeangrebene hensigtsmæssige til at
holde lyngen nede, men i dag skubber billerne på en udvikling, der går i den forkerte
retning, mener Boy Overgaard.
Eneste mulighed for at redde lyngen på længere sigt, er ifølge biologen fra Århus
Universitet, at udpine jorden ved at fjerne de næringsrige lag, så det igen kun bliver
den nøjsomme lyngplante, der overlever.
De voksne biller gnaver på lyngskuddene forår og efterår, men det er først og fremmest
larverne, der forvolder de store skader. De angrebne lyngplanter mister bladene, og i
sensommeren får de en rødlig farve, der gør det let at lokalisere billerne.
Skadernes omfang afhænger ikke kun af, hvor mange biller der
er, men også af lyngens alder. Lyngplanter på op til fem år har gode muligheder for at
overleve et bille-angreb, mens gamle lyngplanter næsten altid går til.
Historien viser, at billeangrebene efter nogle år standser af sig selv, hvorefter
billerne i en periode optræder i mindre antal.
Ifølge skovfoged John Milther, Hedeselskabet, har man aldrig gjort noget aktivt for at
bekæmpe Lyngens Bladbille.
- Hvis der var tale om et angreb på avlsplanter, så var det oplagt at sprøjte, men hvis
vi begyndte at sprøjte på hedearealer, ville det også slå alt det naturlige liv ihjel,
siger John Milther til Ritzau.
Han har bl.a. ansvaret for Kongens Hus i Viborg Amt, der er et af de største fredede
hedearealer i Danmark. Her har man også oplevet, at et område er angrebet af bladbiller,
men ved at slå lyngen, håber man at fremelske yngre og mere modstandsdygtige
lyngplanter.
/ritzau/