Historien om en borgergruppe

I foråret 2000 var store dele af det bornholmske landsskab igennem flere måneder indhyllet i en gennemtrængende stank fra gylle spredt på markerne.
Gylle er en blanding af husdyrenes lort og urin, der bliver blandet sammen i husdyrfabrikkernes store gylletanke. Det bruges som gødning til planterne. Gylle stinker fordi ammoniakken og andre lugtstoffer fordamper.
Lugten af gylle er slem hver gang man lugter den. I år har det været særlig slemt fordi det ikke regnede i foråret og gyllen blev derfor liggende på jorden og fordampede til stor gene for de omkringboende på land og i by.
For nogle af os blev dette forår lige præcis det tidspunkt hvor bægeret flød over. I årevis har vi fundet os i stanken fra den ubehandlede gylle, men nu må det være nok. Vores livskvalitet bliver så forringet og vores helbred undermineret både fysisk og psykisk af stanken. Man kan ikke have vasketøj hængende udenfor, det er umuligt at lufte sit hus ud, for lige så snart vinduet kommer op trænger stanken ind og påvirker vore sanser.
Borgergruppen blev dannet kort efter, at nogle af os havde klaget vores nød i TV2-Bornholm. Allerede kort efter fjernsynsudsendelsen begyndte telefonerne at kime. Dem som ringede blev skrevet op og kort efter indkaldte vi til et møde for at danne borgergruppen.
Borgergruppen er ikke en forening. Den er som navnet siger en gruppe af borgere, som er søgt sammen for at få løst et presserende dagligt problem.
Vi startede med at søge information om problemet så vi kunne blive ”klædt på” til at tage den nødvendige debat med landbruget og dets organisationer. Vi ringede og skrev derfor til alle mulige og umulige instanser for at få mere at vide.
Resultatet er en lang række af faglige rapporter og artikler, som beskriver problemerne til bunds.
Udfra alt det vi indtil nu har læst må vi konkludere, at udover at stinke er gylle årsag til alvorlig sund-hedsproblemer og starten på en miljømæssig katastrofe for Danmarks natur og en alvorlig trussel mod det rene drikkevand.
Vi tog også kontakt til de lokale landbrugsorganisa-tioner for at høre hvordan de havde tænkt sig at løse vores fælles problem.
En direkte følge af den kontakt er den høring, der afholdes torsdag den 21.september i Aakirkeby-hallerne.

Landbruget skal løse problemet

Landbruget har i mange år stået for skud i miljø-debatten, og med rette må vi konstatere.

Deres dårlige undskyldninger om, at der altid har lugtet på landet holder ikke vand. For mindre end 20 år siden behandlede bønderne dyrenes afføring med større respekt end de gør i dag med de moderne gyllesystemer. Ajlen / urinen løb til ajle-beholderen og lugtede stærkt når den blev spredt. Det faste affald, som dengang var blandet med halm blev anbragt på mødding og lå og kom-posterede før den blev bragt ud på markerne om efteråret. Det lugtede landligt og milevidt fra den rådne stank, vi trækkes med i dag.

Dette problem kan landbruget sagtens løse.

De tekniske muligheder findes : Johannes Pihls Maskinstation på Balka har en maskine som kan lægge gyllen 2-3 cm ned under jorden, dem må landbruget efterspørge så maskinstationerne kan føje dem til maskinparken.

En anden teknisk løsningsmulighed er biogasanlæg. Her kan gyllen afgasses til et næsten lugtfrit produkt.