Kaos på svinefronten

Miljøkravene til nye svinefarme skal strammes for at beskytte drikkevandet og den øvrige natur bedre. Samtidig er det nødvendigt at skabe overblik over de mange tilladelser, som udstedes uden at tage hensyn til helheden

Det er nødvendigt at tage lokale hensyn - fremfor at bruge generelle regler på landsplan, når det handler om miljøgodkendelse af nye svinefarme, eller når landmænd ønsker at udvide deres gamle besætninger med flere dyr. På den måde vil vi være bedre rustet til at beskytte vores drikkevand og de øvrige naturværdier fremover mod kvælstof-forurening, mener Danmarks Naturfredningsforening, DN.

Udtalelsen skal ses i forbindelse med den seneste tids diskussion om bl.a. landmænd, som med loven i hånd splitter deres svineproduktion op i mindre enheder for at undgå de såkaldte VVM-godkendelser - Vurdering af Virkning på Miljøet - når de skal udvide deres besætninger eller etablere helt nye "grisefabrikker".

- VVM-godkendelserne er baseret på enkeltsager og ikke på, hvad naturen og miljøet kan tåle i et lokalområde. Der burde i højere grad tages hensyn til det samlede "gylletryk på omgivelserne". Fremfor den kludetæppe-politik, som myndighederne praktiserer i dag, hvor helheden forsvinder. Denne politik tager ikke hensyn til naturområder med særlige kvaliteter - f.eks. et område med drikkevandsinteresser eller sårbare naturtyper. Derfor er det nødvendigt at se på den samlede belastning af et område og bruge den som målestok for, hvor stor en belastning man kan tilføre området, siger Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I dag kan en landmand f.eks. etablere en svinefarm med 5000 slagtesvin og 250 søer (250 dyreenheder) uden, at den skal miljø-godkendes. Det loft skal sænkes, mener DN. Men der er brug for yderligere initiativer, hvis vi skal gøre os håb om at sikre en svineproduktion, som er skånsom overfor naturen fremover.

Derfor har DN opstillet en række krav, som skal sikre naturen i forbindelse med etablering eller udvidelse af svinefarme i Danmark.

1. De generelle retningslinier på 1,7 dyreenheder per. hektar skal sættes ned til 1.4. Men myndighederne skal derudover tage hensyn til et områdes særpræg - bl.a. udfra jordbundstyper, naturtyper og andre lokale forhold.
2. Alle nyetablerede svinefarme på over 100 dyreenheder - 100 søer og 2000 slagtesvin - skal automatisk underkastes en VVM før produktionen kan begynde. I dag er grænsen 250 dyreenheder. Amterne bør allerede nu kræve VVM-vurderinger for svinefarme, der ønsker at udvide - også under 250 DE.
3. Miljøgodkendelse og VVM-undersøgelser skal samles hos amterne. I dag er det sådan, at amtet står for VVM-undersøgelserne, mens kommunerne udsteder den endelige godkendelse til etablering af en svinefarm.
4. I dag gives tilladelserne til etablering af svinefarme via et tillæg til regionplanen. Det betyder, at Danmarks Naturfredningsforening kun kan påklage retlige spørgsmål. Foreningen kan dermed ikke påklage materielle forhold, såsom en svinefarms placering. Foreningen vil derfor foreslå, at der foruden udarbejdelsen af regionplantillæg med VVM-redegørelse, skal gives en tilladelse efter planlovens § 35, før der kan etableres store svinefarme.