Berlingske Tidende, 18.12.2000
Gyllen i dansk landbrug udgør den største fare for natur og miljø på landet. Derfor ønsker Danmarks Naturfredningsforening et øjeblikkeligt stop for flere svin.
Af Poul Henrik Harritz, Præsident, Danmarks Naturfredningsforening
Det regner med ammoniak fra gylle i den danske natur. Afsender: Verdens største svineeksportør – dansk landbrug.
Regnen er en del af efterladenskaberne fra ca. 22 millioner slagtesvin. Ansøgninger om yderligere 600.000 slagtesvin venter i amterne. Sæt det i sammenhæng med, at vi danskere hvert år besøger naturen op mod 75 millioner gange for at slappe af, nyde stilheden eller indånde den rene luft, som altså ikke længere er så frisk og uspoleret som før. Derfor bør Folketinget straks indføre en tænkepause for udvidelse af svineproduktionen i Danmark, inden det er for sent.
Når Danmarks Naturfredningsforening sætter fokus på netop svineproduktionen – de store svinefarme – er det fordi den har udviklet sig til en industri. Eller som Kent Skaaning, nylig afgået formand for de danske svineproducenter, sagde det rammende til mig efter en rundvisning på en af hans gårde: "Al foderet kommer i færdigblandinger og alle grisene afhentes i lastbiler - og gyllen køres langt ud på marken. I virkeligheden kunne jeg lige så godt ligge i et industrikvarter".
Danmarks Naturfredningsforening mener, at dansk svineavl er en industri. At svinebrug skal behandles som industrianlæg. Der skal være klare regler for forurening og påvirkning af omgivelser.
Oven i købet skal der ikke den store udvidelse til for at påvirke naturen eller omgivelserne i meget ugunstig retning. En fynsk svineavler ville udvide sin produktion med 218 såkaldte dyreenheder – over 5.000 slagtesvin på 90 kg og 218 søer på årsbasis. En typisk ansøgning i dagens Danmark. Hans større svinehold ville kun udgøre fire procent af en landkommunes samlede svin-bestand. Alligevel regnede amtet sig frem til, at næsten ni tons ammoniak ville fordampe yderligere fra stald, gylletank og under udbringning på markerne. Udover det ville 6,5 tons løbe ud i vandløb, true drikkevand, fiskebestand og Lillebælt, som vandløbene munder ud i. En tilladelse ville også betyde, at Danmark - alene på grund af en enkelt svineavlers ønsker – skulle erkende, at landet ikke ville kunne leve op til en international aftale, som siger, at miljøet ved Lillebælt ikke må forringes.
Gylle-stank i byen
Flere dage i dette efterår stank der af gylle udenfor min gadedør midt i Svendborg! Det var ikke vrede bønder, der generede mig. Danmark Naturfredningsforening har faktisk en god dialog med landbruget og dets topfolk, men det var gyllen fra markerne på Tåsinge.
For et par år siden udgav naturfredningsforeningen en folder om problemet med gyllestank, fordi folk ringede til os og klagede deres nød. De havde købt hus på landet, da idyllen var intakt. Siden skød kæmpesvinefarme op i nabolaget, mens priserne på huse i deres nærhed tilsvarende faldt.
Derfor er det nødvendigt at få gjort noget ved det samlede problem, som svineproduktionen i Danmark skaber for naturen, miljøet og mange mennesker på landet. En langsigtet politik, som bygger på, at svineproduktionen skal være bæredygtig – altså en passende balance mellem natur, miljø og produktion.
Da Mariager Fjord kollapsede i sensommeren 1997, mundede det ud i en ny vandmiljøplan til ca. en millard kr. 16.000 ha landbrugsjord skulle - i årene frem til 2003 – udlægges som "våde enge", naturens egne renseanlæg. Landbruget var oven i købet glad for denne del af vandmiljøplanen, hvor de våde enge skulle opsuge overskuddet af kvælstof fra bl.a. svineproduktionen.
I dag er der kun udlagt 87 ha våde enge i forhold til vandmiljøplanens mål! Et faktum, man næppe kan betegne som en succes. Landmændene vil nemlig ikke nøjes med de 25.000 statslige kroner for hver ha jord, som de udlægger til naturens eget renseanlæg. I dag er prisen på landbrugsjord så høj som aldrig før. Ikke mindst, fordi der er mangel på marker til gylle-lossepladser. De er mere værd end kornmarker, når vi taler penge.
Derfor er det umuligt at gennemføre en væsentlig del af Vandmiljøplanen. Med mindre, at man fra politisk hold beslutter, at der ikke må køres gylle ud på mange områder, der kan omdannes til våde enge. Så vil områderne ikke længere være så attraktive – og derfor falde i pris. Dermed kan vandmiljøplanens mål på dette område opfyldes. Alternativet er, at politikerne finder flere millioner til at betale landmændene, så engene alligevel bliver en realitet. Under alle omstændigheder: Flere våde enge vil også få storken tilbage i den danske natur – sikken en gevinst – udover miljø-fordelene.
Vi har har sendt fem konkrete forslag til fødevare- og miljøministeren:
Hver dag gives der nye tilladelser til flere svinefarme. Derfor skal der handles nu.