Århus Stiftstidende 12. april 2006, 1. sektion, side 9
Luft grundigt ud i landbruget
SVIN: Lugten blæses lige ud i hovedet på naboerne
Af Thorkild Rasmussen, Mesingvej 7, Skanderborg. Tlf: 86512075
"KAN DU IKKE lide lugten i bageriet, må du forsvinde". Det gamle, lidt selvtilstrækkelige mundheld er desværre omdrejningspunktet i den måde, landbruget har fået lov at udvikle sig på over mange år.
Den stivnakkede vi-var-her-først-holdning har ført til, at mange landsbysamfund nærmest er ubeboelige for andre end landmændene selv.
Lugten og miljøpåvirkningen er så stor, at det er urealistisk at skabe nævneværdig udvikling på landet, selv om regeringen officielt går ind for at få flere til at bosætte sig her.
Og nej, jeg er ikke bybo. Jeg er både født og opvokset på landet på et lille husmandssted med 12 køer, en slat grise og nogle høns. Dengang var det med miljøet ret enkelt. En gang om året kørte vi møg ud. En anden gang ajle. Det stank, så der ikke var til at være i nogle dage, men der var mange landbrug dengang, og langt de fleste var i samme båd. Og det er unægteligt en fordel at være i samme båd ? og tjene penge på lortet - når man skal tolerere stanken.
I dag er det ganske anderledes. Efterhånden som de stærkeste af landmændene har købt de andre op, er "rigtige" landmænd blevet en meget lille minoritet.
Men måden, de påvirker deres omgivelser på, er ikke just beskeden. Især svinebrugene er så store og koncentrerede, at miljøpåvirkningen fra dem er urimelig.
UDKØRSLEN af gylle her om foråret er på alle måder storslem. Men den er endda til at leve med, fordi det trods alt er en begrænset periode.
Det er langt værre med den konstante og kvalme, ammoniakfyldte staldlugt, der bliver blæst lige ud i hovedet på naboerne. Uden den mindste form for rensning.
Det kan landmændene simpelthen ikke være bekendt i år 2006. Moderne stalde er spækket med teknisk isenkram, som gør to mand og en computer i stand til at passe 10.000 slagtesvin om året. Men man vil ikke ofre en rensning af den brugte luft, sådan som andre forurenende virksomheder er tvunget til.
Når landmændene får lov til at forurene omgivelserne så meget, skyldes det netop den gamle indstilling med lugten og bageriet. Den er så dybt forankret. Også hos politikere og embedsmænd, der bestemmer spillereglerne. Landmænd har fra gammel tid haft patent på "landet", og hvis det er nødvendigt at påvirke omgivelserne for at drive et rentabelt landbrug, så må omgivelserne indrette sig og affinde sig. Ikke landmændene.
DET ER PÅ tide, at politikerne viser mod til at stille nogle anderledes tidssvarende krav til landbruget.
"Landet" og naturen tilhører nemlig ikke længere alene landmændene.
Herlighedsværdi og naturoplevelser fylder mere og mere i ikke-landmænds bevidsthed, og kan man ikke tilbyde det, kan man glemme alt om at udvikle landsbysamfundene og overhovedet gøre dem levedygtige. Alt for mange af dem vil komme til at ligge som forfaldne spøgelsesbyer, der domineres af Låsby-Svendsen-huse beboet af ukrainske landarbejdere og ressourcesvage danskere. Og så selvfølgelig svinene.
Tilbage
|
| Politiken
19. marts 2006, 2. sektion, side 8
Landet, hvor gyllebaronerne hersker
Velinformeret miljøbog viser,
hvordan befolkningen bliver holdt for nar af
landbrugslobbyen og dens politiske venner.
Michael Rothenborg: I strid med naturen
(Gyldendal, 192 sider, 249 kroner).
Af David Rehling
Åh, forresten, hvordan har miljøet det her i
landet? Det har Politikenjournalisten Michael
Rothenborg skrevet en velinformeret bog om.
Og svaret er: Miljøet kløjes.
De store politiske handlingsplaner har ganske vist
betydet, at byerne og industrien nu renser deres
spildevand. Men landbruget?
Det er lykkedes
landbrugslobbyen og dens politiske venner at få
syltet krav om handling, der nu - 20 år efter den første
vandmiljøplan - gør en virkelig forskel. Derfor kan
Rothenborg konstatere: Mere end halvdelen af de danske
naturarealer får flere næringsstoffer, end de kan tåle.
Det samme gælder for halvdelen af vandløbene, næsten
tre fjerdedele af søerne og samtlige fjorde. Og læg
mærke til: Dette er ikke noget, vi kan give Østeuropa
skylden for.
Forholdet er det modsatte: De
danske svinebønder, der har oversvømmet fædrelandet
med gylle, slår sig nu løs med giga-griserier i
Polen. Som Rothenborg sagtmodigt noterer: Via floderne
og Østersøen flyder disse udskejelser tilbage til
Danmark.
Hertil kommer
skadevirkningerne af landbrugets pesticidorgier og den
ammoniak, gyllegassen sender op i luften over landet.
Hvorfor gør miljøminister
Connie Hedegaard (K) ikke noget effektivt? Det svar
kan man finde i en anden nyligt udkommen bog, nemlig
Susanne Hegelunds og Peter Moses 'Håndbog for
statsministre'. Den handler om politisk magt og har
fra en centralt placeret Venstrekilde følgende
udsagn: »Connie pisser masser af Venstre-folk af.
Alle de store svinebaroner. Er du sindssyg, det går
slet ikke. Der er mange i regeringen, der er
ophidsede. Hr. og fru Tørnæs. Søren Gade. Og Thor.
Han har godt nok ikke selv grisebasser, men de samme
synspunkter«.
Landbrugslobbyen og
Venstreministrene har fælles stald. For
statsministeren består Connie Hedegaards opgave i at
forhindre vælgerflugt til de radikale.
Michael Rothenborg ripper op
i Hans Chr. Schmidts karriereforløb. Schmidt blev af
Fogh udnævnt til miljøminister for at sabotere miljøforvaltningen
indefra, samtidig med at Bjørn Lomborg fik
statsmidler til at distrahere med klovneri udenfor. Da
Schmidt ved sin vennevenlige forvaltning viste sig
ikke alene uduelig, men også fordærvet, skyndte
statsministeren sig at forflytte ham til et
ministerium, hvor budgettet er det tyvedobbelte. Jo,
Danmark er stadig et foregangsland, men nok på en
lidt anden måde, end vi har været vant til at
forestille os.
Når befolkningen i dag ikke
udviser samme kritiske interesse for miljøtilstanden
som i 1980'erne, skyldes det partiernes propaganda om,
at det har de skam tjek på. Og som Rothenborg
skriver: »Politikerne har fundet andre yndlingsemner
som udlændinge, krig og skat, og de husker sjældent
på at minde danskerne om deres medansvar for naturen«.
Alt imens EU's miljøstandhaftighed
bliver vort bedste håb for en grønnere fremtid.
kultur@pol.dk
David Rehling er journalist ved dagbladet
Information og var 1984-96 direktør for Danmarks
Naturfredningsforening.
Tilbage
|
Politiken,
1. februar 2006
Er det
Gylledanmark, der skræmmer turisterne væk?
Der kommer færre turister til Danmark. Især tyskerne svigter. De lejer ikke danske sommerhuse, svigter på campingpladserne og lægger ikke euro i kassen. Det bekymrer sommerhusudlejerne, det bekymrer de handlende, restaurationsbranchen, erhvervsminister Bendt Bendtsen og sikkert ikke mindst finansministeren.
Nu skyldes bekymringen nok ikke så meget det, at de mellemfolkelige relationer og udlandets kendskab til det danske land og vand bliver mindre, men mere at den søde musik af kreditkortenes susen gennem betalingsterminalerne er blevet lidt mere molagtig.
Men det kunne jo være at de svigefulde turister var et symptom på noget, der burde bekymre os alle og ikke bare dem, der har penge i klemme i turistindustrien.
Jeg tror noget af forklaringen er lort - svinelort, eller den kedelige sammenblanding af lort og urin: gylle. Tyske turister søger i vid udstrækning til Danmark for naturens skyld. Den har vi ganske vist ikke så meget af, dog er kysterne og fjordene af verdensklasse, så de trækker turister til. Nu er det danske vejr lunefuldt; det er ikke strandvejr hver dag, og når sommerhuskedsomheden griber turistfolket, så begiver de sig ind i baglandet. Og hvilket bagland. Bygmark efter bygmark. Et skræmmende monotont landskab af industrilandbrug. Ikke just en fryd for det øje, der måske havde ventet at se noget interessant natur. Men det er ikke kun øjet, der svigtes, også næsen må holde for. Fra tøbrud til 1. oktober er Danmark hyllet ind i gylletåger. Danmark lugter simpelthen af pis og lort.
For at illustrere omfanget mere konkret: jeg sidder lige nu med kopi af en landmands ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af hans svinebrug. Sådan en ansøgning skal blandt andet indeholde oplysninger om omfanget af den transport, der er nødvendig, i dette tilfælde for et industrisvinebrug med en årlig produktion på ca. 8000 svin. Der kommer foder et par gange om ugen, destruktionsanstalten kommer en gang om ugen og henter et par hundrede kilo kadavere (altså ikke dem til slagteriet). Men det der slog mig mest var at der er 420 transporter af gylletank med traktor. Der er ingen grund til at tro at min lokale svinebarons svin producerer mere gylle end andre grise, så lad mig lige gange op:
I Danmark produceres ca. 25 mio. svin. Det vil sige at der i Danmark hvert eneste år foretages i størrelsesordenen 1.3 mio. transporter af gylle. Det svarer til 50 gylletransporter for hver eneste kvadratkilometer dansk landbrugsland. De fordeler sig hen over sommerhalvåret fra tøbrud til 1.10. - altså netop den tid hvor turisterne kommer for at nyde natur, frisk hav og frisk luft. I gennemsnit er det altså et par transporter pr uge pr kvadratkilometer. Og nu bliver gyllen jo altså ikke bare transporteret, den bliver også spredt. Af egen smertelig erfaring ved jeg, at en portion gylle nemt kan forpeste det meste af en kvadratkilometer en dags tid eller to.
Efterhånden er det blevet så slemt i Danmark, at mange borgere og måske især os der bor på landet tror at det skal lugte sådan. Vi har efterhånden mistet erindringen om duften af natur og frisk luft. Men det er ikke sådan for alle. I hvert fald ved jeg, at mine gæster fra byen rynker på næsen, når de kommer her ud i gyllesæsonen. Og det gør de også på de dage, hvor min tilvænnede næse ikke længere registrerer nogen særlig gyllestank.
Mon det kunne være, at nogle af de svigtende turister har haft det på samme måde? Og at de derfor søger andet steds hen - bort fra
Gylledanmark?
Og så er det sådan, at størsteparten af gyllen og stanken, hidrører fra de 80% af svinene, der eksporteres til England, Japan og andre lande langt pokker i vold.
Spørgsmålet er hvor længe vi skal finde os i det. Skulle vi ikke tage bestik af de svigtende turister og gøre op med svinemafiaen? Væk med overproduktionen af svin. Blæs på de manglende eksportindtægter, der i øvrigt ikke er så store når man fratrækker landbrugets import af gensplejset soja fra Sydamerika, pesticider, kunstgødning mv. Læg i stedet svineindustriens land ud til natur. Det har en række af Folketingets partier - Enhedslisten, SF, Radikale og Socialdemokratiet foreslået. Det ville give mere natur og mindre gyllestank. Ikke bare til turisterne, men også til os, der bor her hele året.
Pelle Andersen-Harild
fredningstekniker
|
20.
september 2005
Gylleforurening alvorligere end ventet
Følsomme naturområder lider mere under forurening med gylle end tidligere vurderet. DMU arbejder netop nu på at opdatere de modeller, der bruges til at beregne forureningen.
Undersøgelser fra Århus Amt viser nu, at de modeller, som kommunen hidtil har brugt til at udregne forurening med, langt fra viser naturens sande tilstand. Derfor er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nu gået i gang med at opdatere modellerne. Og resultaterne fra undersøgelserne kommer bag på myndighederne.
- Vi har vidst, at der har været en usikkerhed i beregningerne, men ikke så stor, siger kontorchef i Århus Amts afd. for Natur og Miljø, Poul Nordemann til MetroXpress. Det er landbrugenes gylletanke, der presser naturen mere end antaget, og Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, vil gerne vide mere om forureningen. Men han advarer om, at landmændene i forvejen er pålagt strenge miljøkrav.
- Det kan undre, at hver gang vi når et mål, skal der absolut opstilles nye krav, siger han. Tal fra Skov- og Naturstyrelsen viser dog, at to ud af fem landmænd får henstillinger om at efterleve miljøreglerne bedre, når inspektører tjekker gylletanke. Problemet er især, at flydelaget på tankene, der skal hindre fordampning og lugtgener, ikke er tæt nok. Nu foreslås hyppigere tilsynsbesøg som en af de mulige løsninger.
Kilder: Henning Mols og Susanne Sayers, MetroXpress (20.9.2005), s. 2; Ulrik Dahlin, Information (20.9.2005), s. 5.
|
NNF
Arbejderen 3/2004
Leder: Sorte svin
De seneste par måneder har medierne flydt over med saftige afsløringer og mere eller mindre konkrete anklager og mistanker mod danske svineproducenter for at overskride deres produktionstilladelser.
Man kan vælge at se den kritiske interesse for svineproducenternes gøren og laden som udtryk for den danske Jantelov: Men sandheden er, at der er tale om en helt naturlig interesse for et erhverv, der spiller en afgørende rolle for det danske samfund.
Den danske svineproduktion skaber år efter år grundlaget for eksportindtægter på tocifrede milliardbeløb. Og sidst men ikke mindst skaber svineproduktionen arbejdspladser til mange NNFere. Men det ændrer ikke på, at svineproduktionen også er årsag til mange alvorlige samfundsproblemer.
Kvælstofforurening i de indre danske farvande. Den fæle stank af gylle, som naboerne til mastodontfarmene lider under. Dyretransporter, der i befolkningens øjne ligner torturkamre for slagtesvin.
De mere eller mindre veldokumenterede beskyldninger om, at svineproducenterne lader hånt om regler for produktion, miljø og dyrevelfærd, rammer svinesektorens troværdighed og sender befolkningens accept og tillid helt i bund.
Det må svineproducenterne tage alvorligt. I NNF kan vi kun opfordre landbrugets topfolk og svineproducenternes organisationer til at lytte til befolkningens bekymringer. Dele af landbrugets organisationer har allerede indset dette, og de fortjener ros for, at der nu lukkes op for kontrol og åbenhed om branchens forhold.
Befolkningen vil kun acceptere en stor svineproduktion i Danmark, hvis det er lysende klart, at svineproducenternes miljøinteresse er ærligt ment, og ikke et resultat af risikoen for afsløringer af kritisable forhold. Det er afgørende for muligheden for fortsat at producere mange svin i Danmark, at producenterne selv går forrest i løsningen af de problemer produktionen medfører.
Skal den tillidsøvelse lykkes, kræver det, at også myndighederne lever op til sit ansvar og ikke lader sig styre af særinteresser. Svinesektoren er så vigtig en del af dansk erhvervsliv, at der ikke er råd til, at myndighederne ryster på hånden.
I det spil har fødevareminister Mariann Fischer Boel ikke spillet nogen heldig rolle. Afsløringen af, at hun trods løfter om åbenhed og gennemskuelighed har lukket for offentlighedens indsigt i svineproducenternes forhold, efterlader det indtryk, at ministeren er for nem at feje af banen, når de tunge drenge spiller med musklerne.
Under den tidligere fødevareminister, Ritt Bjerregaard, var linien en helt anden. Oplysninger om kogalskab og dyrevelfærd blev lagt hurtigt og åbent frem.
Dengang som nu er det NNFs holdning, at kontrol for kontrollens egen skyld ikke er videre interessant. Når myndighederne kigger erhvervslivet i kortene, tjener det et formål - nemlig at opbygge tillid hos forbrugere og i resten af samfundet til, at regler og etiske krav bliver opfyldt til det fælles bedste.
Svineproducenterne har en langsigtet interesse i at være på forkant med den offentlige debat om forholdene i branchen. Der må ikke være tvivl om, at erhvervet drives på en miljømæssig, økonomisk og fødevarepolitisk forsvarlig facon.
18/3-2004
|
| EkstraBladet,
5. april 2004
Stop svineriet
Af Hans Engell, adm. chefredaktør
EN MASSIV STANK af gylle vil i de kommende måneder fylde det danske forårslandskab. Hørmen fra Danmarks 13 millioner svin er nemlig en ulækker påmindelse om landets største miljøproblem - produktionen af svin i et omfang, som er helt ude af takt med landets størrelse og miljøets evne til at opsuge affaldet fra svinestaldene.
DANMARK ER reelt ved at blive omdannet til en stor, stinkende svinefabrik, der producerer gylle i mængder, der svarer til et befolkningstal på 50 millioner mennesker.
Grundvandet forurenes, og havet omkring Danmark lider af iltsvind i et omfang, der gør sommerbadningen til en usikker affære. Trods årtiers massiv kritik, politisk debat og mediefokus har svine-lobbyen fortsat overtaget. Der tales meget, men gøres reelt uhyre lidt for at afværge den tikkende svine-bombe.
EKSTRA BLADET vil i de kommende dage sætte fokus på de problemer, svineproduktionen kaster af sig. Sammen med Holland ligger Danmark i top, når det gælder omfanget af svineproduktion i forhold til landets størrelse. Den danske svinebestand er otte gange større end gennemsnittet af alle de andre EU-landes, og den vokser stadig. I Holland har man erkendt problemet og nedtrapper nu produktionen.
HERHJEMME presser den velorganiserede og magtfulde svine-lobby på for at kunne tjene endnu flere penge - og resultatet er en samlet produktion, som på bare ti år er øget fra 16 mio. slagtninger til 24 millioner. Men svine-lobbyen har ikke fået nok. Der presses på for at kunne udvide produktionen endnu mere, og man henviser til eksport-indtægter og arbejdspladser. Miljøproblemerne prøver man at snakke sig udenom. Og hidtil er det gået meget godt. Landets svineproducenter har i dag langt større politisk gennemslagskraft end ofrene for gyllestank og lukkede badestrande. Når valget står mellem flere svin og forringet miljø, vinder svinene.
DETTE BLEV senest bevist i denne uge, da forhandlingerne om en ny vandmiljøplan, baseret på et bredt politisk flertal, brød sammen. Regeringen valgte en løsning sammen med Dansk Folkeparti, der bygger på det lavest mulige ambitionsniveau. På Axelborg kunne svine-lobbyen ånde lettet op. Resultatet er en såkaldt vandmiljøplan, der strammer lidt op, men lader de grundlæggende problemer bl.a. omkring svineproduktionen forblive uløste. End ikke i de mest sårbare naturområder har VK-regeringens miljøminister villet acceptere et stop for udvidelser af svineproduktionen.
SIDSTE ÅR afleverede Danmarks Miljøundersøgelser en meget omfattende og veldokumenteret rapport, der med uhyggelig klarhed viste, at vores intensive landsbrugsproduktion ikke er miljømæssigt bæredygtig. Forringelsen af bl.a. vandmiljøet fortsætter med uhyggelig hast. Alligevel fortsætter svinefabrikkerne fremmarchen. De kan kun stoppes, hvis befolkning og politikere går sammen og siger, at nu må det være slut. Og som en begyndelse må kravet være, at der gennemføres et stop for udvidelse af svineproduktionen især i de områder af landet, hvor der er fem-ti gange flere svin end mennesker, og naturen er sårbar. Det haster, før mennesker og natur i Danmark kvæles i svinegylle.
|
Fyens Stiftstidende,
19. marts 2004
Fyn kæmper med svine-image
SELVMÅL: Fyns Amt nedprioriterer natur og miljø for at få tid til svine-ansøgninger
Af Ulrik Sass
Fyns Amt har nedprioriteret arbejdet med natur og miljø for at følge med landbrugets krav om større svinebesætninger.
Samtidig forsøger politikerne i en ny kampagne at få velhavende københavnere og turister til øen for at skabe mere udvikling. Men landbrug og natur og turisme går ikke godt i spænd. De fynske politikere må finde ud af, hvad de vil og træffe nogle klare valg, mener professor Søren Askegaard fra Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i forbrug og
branding.
Fanget i dilemma
- Måske var det en idé at sige nej til landbruget, hvis det kolliderer med andre
indsatsområder, siger Askegaard.
- Fyn er tilsyneladende fanget i et dilemma. Landbruget er et erhverv i udvikling. Politikerne vil gerne have erhvervsudvikling, og derfor vil man ikke sige nej til landbruget. Det politiske system holder fast i den ene fugl i hånden og håber, at det ikke vil forstyrre de 10 andre fugle, der sidder på taget og overvejer at slå sig ned.
- Men det er måske at skyde sig selv i foden, for samtidig er der en enorm turismesatsning i gang. Og gylle,
kvælstofudledninger og iltsvind harmonerer ikke så godt med
havørredeldorado og smuk natur, siger
Askegaard.
Dårligere miljø
Natur- og miljøområdet i Fyns Amt er inden for de sidste tre-fire år blevet nedprioriteret på grund af
strukturudviklingen i landbruget. Medarbejdere er blevet flyttet rundt, så der i dag arbejder otte mennesker med at behandle
udvidelsesansøgninger fra fynske landmænd. Udvidelser, som betyder, at miljøet får det dårligere.
Amtet har for eksempel i denne måned givet tilladelse til, at en landmand i Glamsbjerg Kommune må udvide sin svineproduktion fra 145 til 249 dyreenheder (8950 slagtesvin).
Af sagsbehandlingen kan man se, at det betyder en yderligere kvælstof-belastning af naturområder, der i forvejen har det for hårdt.
Indsatsplan
Et øget fokus på svineproduktionen herhjemme betyder, at Fyn nu kæmper med sit image. Som filosoffen Arno
Victor Nielsen har sagt: "Fyn kaldes eventyrøen, men er i virkeligheden en svineø" .
Formanden for amtets Trafik- og miljøudvalg, Poul Weber (V), er godt klar over problemet.
- Vi skal have lavet en jordbrugsplanlægning i regionalplanen. Her vil vi skitsere, hvor forholdene er robuste nok til landbrug, og hvor der skal tages særligt hensyn til for eksempel miljø og turisme. Hvis vi ikke gør det, kan der meget let blive en konflikt med det pres, der er på de rekreative områder. Derfor vil jeg også råde unge driftige landmænd til ikke at etablere sig i sårbare miljøområder, siger Weber.
Svineproduktionen på Fyn svarer pr. år til et sted mellem 3,5 og 4 millioner slagtesvin.
|
Politiken,
25. november 2003
Noget forbandet
svineri!
Naturen, forbrugerne og svinebestanden vil få det
bedre, hvis der bliver luget ud i svineproduktionen.
Af Knud Haugmark
Hvorfor har ingen sagt det ligeud: Mafia.
For det er vel ret beset afpresning når en minoritet truer sig til
godtgørelse fra fællesskabet for ikke at ødelægge drikkevandet? Kunne
man ikke også kalde det beskyttelsespenge, når landbruget forlanger
kompensation for ikke at ødelægge den smule natur, der har overlevet på
trods af dette destruktive erhvervs hærgen i Danmark i de sidste par
hundrede år.
Og der er vel egentlig tale om mafiametoder, når en
enkelt svineavler forpester luften for en hel landsbys beboere, og
endda mener sig i sin gode ret til at gøre det.
Landbruget har ødelagt store naturværdier, livskvaliteten på landet og
suget milliarder op af de offentlige kasser. Det er velkendt.
Men bønderne har tillige skamredet vores retssamfund og truer nu vores
demokrati, fordi erhvervet i virkeligheden giver pokker i lov og ret.
De regler, som erhvervet ikke allerede har udhulet, bryder man, hvis
det passer, for der er ingen egentlig straf, og fortjenesten får
landmanden lov at beholde.
Jeg er syg og træt af at høre landbrugets ledere skamrose sig selv og
med nystrøgne ansigter love bedring når for eksempel dyrplageriet og
medicinsvineriet i svinefabrikkerne kommer for en dag.
Jeg gider rent ud sagt ikke høre på deres pis længere. Det er heller ikke nødvendigt.
For i dag kan man lukke dem via sin indkøbskurv.
Den miljøbevidste forbruger bør fremover stryge dansk industrisvinekød fra indkøbssedlen.
Hvis dette blot medfører et fald på hjemmemarkedet på 20% løber rygtet
via pressen til eksportmarkederne. Inden længe er produktionen
decimeret til gavn for naturen, befolkningen og endda for svinene, der
nu får bedre plads i staldene.
Derfor venner, lad rygtet løbe, boykot dansk industri svinekød. Og
kræver kroppen sin ret, så køb det økologiske....
|
16. juni 2003
Ammoniak
fra svin truer kirkernes kalkmalerier
Nogle af landets ældste kalkmalerier er i fare, fordi en landmand vil bygge en svinestald
til produktion af 12.000 slagtesvin årligt tæt på Vrigsted Kirke ved Juelsminde. Kalkmalerierne blev afdækket sidste år, men nu frygter Nationalmuseet, at de kan
blive ødelagt, fordi svineproducenten vil bygge en ny stald 600 meter fra kirken.
Kalkmalerierne strækker sig overalt på murene i Vrigsted Kirke, og Nationalmuseets eksperter har fastslået, at nogle af de første penselstrøg blev lavet for næsten tusinde år siden.
Det gør kirken enestående, og eksperterne kan kun nævne tre andre kirker med lignende kalkmalerier.
Problemet er, at flere svin giver mere ammoniak i luften, og det er gift for
kalkmalerierne. Det er ejeren af Vrigstedgård, Jeppe Christensen,
der vil mere end fordoble sin nuværende produktion af
svin 4.800 slagtesvin årligt til 12.000..
Ifølge Vejle Amts beregninger vil det give syv til ni pct. mere ammoniak i luften ved kirken.
Amtet mener ikke, det er noget problem, men museumsinspektør Niels Engberg fra Nationalmuseet er
uenig.
»Ammoniak i luften er skidt for kirkebygningen og for noget, der har med kalk at gøre,« siger han.
Kalkmalerierne bliver under alle omstændigheder nedbrudt
med tiden, men ammoniakken får det til at gå hurtigere, siger Niels Engberg.:
»Jo mere vi kommer i luften, som kan nedbryde dem, jo hurtigere går det. Og hver gang man skal reparere, så er der noget af det gamle, der går tabt. Til sidst ender man med at restaurere restaureringerne, og så er der slet ikke noget tilbage af det gamle.«
Læs
om en tidligere sag
Kilde: Ritzau, Jyllands-Posten, DR-TV, m.fl.
|
5.
maj 2003
Gylle-landmand blokerer naturreservat
-
Der er én, der vil have jord til sin gylle... Jeg er
utrolig skuffet over denne forsinkelse, der også
betyder, at kommunen ikke får de penge, der er
budgetteret med, i kassen. Det her er et spil for
galleriet, siger Grete Justesen (K), formand for
Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg Byråd.
Omdannelsen af et 30,7 hektar stort område nord for
Sundsøen i det smukke Sebjerg-område til et
naturreservat med blandt andet stier, overdrev samt økologisk
jordbrug er foreløbig sat i stå.
Jordbrugskommissionen godkendte ellers for kort tid
siden, at landbrugspligten på området ophæves -
hvilket endeligt skulle have banet vejen for et ønske
fra et flertal i Faaborg Byråd om at sælge området
til Aage V. Jensens Fonde.
Ud over Aage V. Jensens Fonde bød også en lokal
landmand på jorden dengang - og endog med en højere
pris end fondene ville give. Og denne landmand, hvis
holdning har været kraftig støttet af Venstre, har
ikke opgivet at købe jorden, selv om kommunens handel
med fondene egentlig var på plads.
Landmanden har således gennem sin advokat, Leif Jørgensen,
Faaborg, anket over baggrunden for
Jordbrugskommissionens afgørelse - en anke, der har
opsættende virkning på salget til fondene. En afgørelse
fra Jordbrugskommissionen kan ikke ankes, men det kan
såkaldte "retlige forhold" - altså
juridiske forhold, der har ført til kommissionens afgørelse
- og det er det, der er sket i den aktuelle sag. Det
er Direktoratet for Fødevarer og Erhverv, der nu skal
se på sagen.
Kilde: Fyns Stiftstidende.
|
1.
maj 2003
Danske svin har det elendigt
I 2002 fik 7,4 millioner slagtesvin en kritisk bemærkning
med på vejen fra den dyrlæge, der undersøgte dem
ved ankomsten til slagteriet.
Det svarer til en trejdedel af alle slagtesvin
herhjemme, og det er det højeste tal nogensinde,
oplyser Fødevaredirektoratet, der har samlet tallene.
Svinene har det ikke godt
Tre ud af fire gange var det ar i lungerne, som
fik dyrlægen til at reagere. Lungearrene
kommer, når grisen får lungebetændelse i sin første
levetid, hvilket ofte skyldes, at grisene står i træk.
Det gør de, fordi ventilationssystemerne skal køre
for fuld drøn for at lufte ud, når der er mange
grise på for lidt plads.
Andre typiske sygdomstegn er bylder, sår, ledskader
eller halebid. Bylder og halesår skyldes typisk, at
grisene keder sig og begynder at tygge i hinanden.
I Forbrugerrådet mener man, at forbrugerne ikke er
klar over, hvordan det står til med svinenes
tilstand.
Afdelingschef
Villy Dyhr er overbevist om, at forbrugerne ville kræve
forandringer, hvis de fik at vide, hvordan grisene har
det.
- Hvis de så det på film, ville de nok synes, at det
var ret ulækkert, at der lige ved siden af det kød,
de spiser, har siddet en byld eller noget andet, som
var betændt eller sygt, siger Villy Dyhr til DR
Nyheder.
Producenterne erkender problemet
Svineproducenterne erkender, at der er et problem.
Formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi Lassen,
siger dog, at det er bedre registrering, som får
antallet af sygdomstegn hos grisene til at være
rekordhøjt.
Kilde: DR Nyheder m.fl.
|
|
20. april 2003
Endelig
krav på vej til gylle-landbruget
Landbruget skal underlægges de
samme miljøkrav som industrien, mener et politisk flertal,
der også vil have forbedret erstatningsmulighederne for
naboer til store svinefarme. I samme åndedrag debatteres det,
hvorvidt naboer til svinebesætninger skal kunne tildeles
erstatninger. Hos Socialdemokratiet er man helt indstillet på
at gribe ind, og miljøordfører Pernille Blach Hansen har
derfor netop fremsat et nyt lovforslag for området.
– Der ligger formentlig et rekordstort antal ansøgninger om
udvidelser på eksisterende svinebedrifter rundt omkring i
amterne, og derfor er det afgørende at gøre op med
landbrugets særstilling i forhold til miljøregler og
planlov, siger Pernille Blach Hansen, der også vil have gjort
noget ved naboproblemerne.
Ifølge Blach Hansen bør myndighederne i hvert enkelt tilfælde
skulle levere en individuel miljøgodkendelse samt vurdere
udvidelser og efterfølgende lugtgener i de konkrete tilfælde.
Derfor er hun også tilhænger af et forslag fra Dansk
Folkepartis Helge Dohrmann, der vil bede miljøminister Hans
Chr. Schmidt (V) om at undersøge mulighederne for erstatning
til husejere, hvis ejendomme har mistet værdi pga. naboskab
til svinefarme.
Venstres miljøordfører og formand for Folketingets miljøudvalg,
Eyvind Vesselbo, er lydhør over for forslaget, men regner
med, at det vil være teknologien, der i fremtiden skal
reducere lugtegenerne.
– Husejere, der får erstatning, må jo stadig leve i
gyllelugten. Ny teknologi, der begrænser lugten, er derimod
en langsigtet løsning, siger Vesselbo, der dog erklærer sig
som tilhænger af, at svinebesætningerne underlægges
industriens miljøkrav.
Miljøminister Hans Chr. Schmidt ser også gerne en
teknologisk løsning, men mener også, at det kan komme på
tale at undersøge muligheden for erstatning til de generede
grundejere. Ministeren vil i løbet af de kommende dage
indkalde ordførerne til en drøftelse af
naturbeskyttelsesloven, og her vil sagen blive nøjere
debatteret.
Kilder: Jyllands-Posten, MiljøInfo, m.fl
|
|
En stor del af vores vilde
planter er ved at forsvinde, og vores landskab er dermed
langsomt ved at ændre sig. Kvælstof fra landbruget er skyld
i forandringerne, mener forsker.
Mellem en tredjedel og
halvdelen af de oprindelige 1.050 vilde danske plantearter er
ved at forsvinde til fordel for fremmede og indførte arter.
Seniorforsker Per Hartvig fra Dansk Botanisk Forening gør opmærksom
på, at det står værre til med den danske natur, end vi
troede. Det er blandt andet stor udstrømning af kvælstof fra
landbruget, for meget sprøjtning og manglende afgræsning af
enge og overdrev.
I 2008 udkommer et mammutværk om den største danske undersøgelse
nogensinde af vilde planter i Danmark, ”Atlas Flora Danica
1992-2006”.
– Når vi sammenligner vores udbredelseskort med tidligere
undersøgelser, kan vi se en tydelig tendens: Cirka en
tredjedel af vores flora er på retur og visse steder i landet
helt væk, og det er den kategori, der ikke kan tåle kvælstof.
Hvis man gjorde det rentabelt at have kvægdrift uden brug af
gødskning, så ville landmændene begynde at sætte kvæg ud,
fordi de kunne tjen penge på det, siger Peter Hartvig.
Kilde: Ritzau, MetroXpress
|
|
Svineproducenter, der ønsker
at placere deres produktion i naturbeskyttede områder, skal
undersøges nærmere. Det fremgik af et møde, som miljøministeren
havde med Miljø- og Planlægningsudvalget i går.
Folketinget vil nu undersøge,
hvordan amterne tager hensyn til dyre- og plantelivet, når de
giver landmænd tilladelse til at etablere eller udvide
svinefarme i naturbeskyttede områder. Det fremgik af et møde
som miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) havde med Miljø- og
Planlægningsudvalget i går.
– Hvis en konsekvensvurdering viser, at et projekt kan skade
naturen eller arterne, der lever i det beskyttede område, må
projektet ikke vedtages, og der kan ikke gives dispensationer
eller tilladelser til at sætte det i gang, siger miljøministeren,
der gerne ser, at det bliver kommunerne og amternes opgave at
vurdere, om en svineproduktion må etableres eller udvides.
Anledningen til gårdsdagens møde er en konkret sag fra Fiil
Sø i Jylland, hvor en lokal svinefabrik har udvidet sin
produktion så meget, at naturens repræsentanter frygter for
områdets natur- og planteliv.
Kilder: Politiken,
Jyllands-Posten, Ritzau (13.3.03).
|
|
|
Nye regler om svineproduktion
skal på plads, og indtil da skal al udvidelse af
svineproduktion indstilles. Det mener Socialdemokratiet, som
forsøger at samle flertal for at tvinge miljøministeren.
Danske svineavlere skal
indstille udvidelsen, indtil nye regler om svinedrift er på
plads. I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiet, som
nu forsøger at skaffe politisk flertal for et udvidelsesstop.
– Vi må have et stop for udvidelsen af den danske
svineproduktion, indtil nye regler er på plads. Det vil vi
tvinge miljøministeren til. Ingen kan overskue konsekvenserne
for miljø og drikkevand af de store udvidelser, som er på
vej, siger miljøordfører Pernille Blach Hansen (S). Hos
brancheorganisationen Danske Svineproducenter anser man det
for rimeligt, at branchen miljøreguleres ligesom den øvrige
industri.
– Vi har længe ønsket, at politikerne skulle nå til den
erkendelse, at vi bør reguleres på baggrund af vores miljøbelastning
og ikke som nu på antallet af svin, vi producerer. Om der
produceres 20 mio. eller 25 mio. svin i Danmark er uvæsentligt
for miljøet. Det, som betyder noget, er mængden af næringsstoffer,
der skal spredes på markerne, og hvor godt de udnyttes, siger
formand i organisationen Per Bach Laursen.
Socialdemokraternes harme er især vakt på baggrund af en sag
om udvidelse af en svineproduktion på det vestjyske Fill-Sø
Gods, og denne sag har gjort Dansk Folkeparti lydhøre.
– I den konkrete sag er der tale om et naturskønt område,
og derfor vil vi være med til at overveje, om der bør gøres
noget for at sådanne områder ikke anvendes til den slags.
Jeg kender ikke Socialdemokratiets forslag, og jeg ser ikke
behov for et samlet stop. Men udgangspunktet er, at
svineproduktionen ikke udvides i de naturskønne områder. Så
reglerne skal måske strammes, så vi ikke får placeret store
svineproducenter i de områder eller eksempelvis op ad byområder,
siger fødevareordfører Christian H. Hansen (DF).
Kilde: Jyllands-Posten (3.3.03.) Erhverv & Økonomi, s. 7.
|
|
Landsbladet, 6. februar 2003
|
| Landbruget
splittet om image-kampagne |
En
storstilet pr-kampagne til 78 mio. kr. har skabt uenighed i
landbrugets organisationer.
Af
Anne Randby Toft
Massive brug af tv-reklamer og finansieringen af en stor
image-kampagne spænder i øjeblikket ben for at landbrugets
organisationer kan søsætte ”Projekt Landbrugsimage”,
Onsdag var de fleste af landbrugets spydspidser samlet, for
at forsøge at nå til enighed, men mødet endte uden
resultat.
- Vi er ikke klar til at træffe en beslutning, men vil
bruge tiden frem til rådsmøde 12. marts på at få talt
tingene igennem i de enkelte bestyrelser. Til den tid vil vi
tage endelig beslutning om forslagets fremtid, siger Peter Gæmelke,
præsident i Landbrugsraadet, sent onsdag eftermiddag efter
et møde mellem de involverede organisationer.
Gæmelke erkender, at det blandt andet er de 78. mio. kr.
kampagnen vil koste, der skaber splid.
- Det er både pengene, men også de aktiviteter der lægges
særlig vægt på, som der ikke er enighed om, siger han.
Formandskabet i Dansk Landbrug anbefaler et ja til
kampagnen. Danske Slagterier har allerede sagt ja til at
deltage og dermed også ja til at betale deres del af gildet
- formentlig 11 mio. kr. Samtidig siger forlydender i
branchen, at både Fjerkrærådet, og Andelsselskaberne er
positive.
Mejeriforeningen stejler
Mejeriforeningen er dog mere skeptisk.
- Det store forkromede projekt med voldsom brug af tv-spots
og reklamer er vi imod. Det vil vi nødig være med til at
betale, sagde Kaj Ole Pedersen, formand for
Mejeriforeningen, før mødet onsdag.
Han mener, at det kan være til mere skade end gavn at fremhæve
landbruget så massivt.
- Fjerkræbranchen gik offentligt ud og fremhævede sig selv
og signalerede, ”vi har styr på tingene” - og det
vidste sig at være en boomerang. Vi har en kritisk presse i
Danmark, som med det samme vil tjekke, om vi nu også har så
gode forhold, som vi går ud og påstår - og så kan
kampagnen pludselig være en dyr boomerang for landbruget,
forklarer Kaj Ole Pedersen.
|
|
|
Politiken,
22. december 2002
Svinefarme
vil udvide
Af
Michael Rothenborg
Antallet af ansøgninger om udvidelser og nybygninger af
svine- og kvægfarme er mangedoblet på blot to år. En
rundringning til landets 14 amter viser, at der i 2000 var cirka
400 ansøgninger. I år er der kommet mere end 2.400.
Det er især svinebønder, der vil ekspandere, og næsten alle
landmænd får ja til en eller anden form for udvidelse.
Favorable priser ansporer
Amterne vurderer, at stigningen dels skyldes sidste års meget
favorable priser på svin.
Og dels at bønderne er nervøse for, at kommende lovstramninger
skal kunne indskrænke deres produktionsmuligheder - ikke mindst
hvis grunden støder op til eller er del af et naturområde.
Der hamstres tilladelser
Det handler især om den næste danske vandmiljøplan, EU's
vandrammedirektiv og konkretisering af reglerne i
EU-habitatdirektivet om beskyttelse af specielle naturområder.
»Det er min klare opfattelse, at der hamstres tilladelser, fordi
man venter stramninger de kommende år«, siger Thorbjørn Sørensen,
miljøchef i Fyns Amt, der vurderer, at hans afdeling i år har været
i kontakt med »hver anden svineavler på Fyn«.
Sørensen er langtfra alene med opfattelsen af hamstring, der også
understøttes af, at mange af tilladelserne ikke bliver taget i
brug med det samme.
Syv pct. flere svin
Nogle gør dog:
Ifølge Danske Slagterier er antallet af producerede svin steget
fra 22,3 millioner i 2000 til 23,9 millioner i år, altså med
godt syv procent.
DN: Risikerer at produktionen løber løbsk
»Vi risikerer, at svineproduktionen løber løbsk, så naturen
belastes voldsomt«, mener Poul Henrik Harritz, præsident i
Danmarks Naturfredningsforening.
Viceformand i Landboforeningerne Henrik Høegh erkender stigningen
i produktion og antal ansøgninger.
»Men der er også mange især mindre avlere, der stopper - især
nu, da svinepriserne er faldet igen. Og så kan produktionen jo
nemt falde igen«, siger Henrik Høegh.
'Nogle gemmer nok tilladelsen'
Han medgiver, at mange landmænd søger på grund af usikkerhed om
kommende stramninger, og at nogle »nok gemmer tilladelserne til
senere«.
»Men andre finder måske ud af, at de vil ændre projektet og
sender en ny ansøgning. Og da amterne efter vores opfattelse
allerede bruger forsigtighedsprincippet og siger nej til flere end
tidligere, ser vi faktisk frem til, at de nye miljøregler kommer
helt på plads. Det bliver nemmere for både amter og ansøgere«,
siger Høegh.
En af de mere spektakulære ansøgninger i 2002 handler om Filsø
nord for Varde.
Området var inden afvanding Danmarks næststørste sø og er i
dag internationalt naturbeskyttelsesområde, men ejeren har planer
om en stor svinefarm.
Research: Nikolaj Beuschel
|
|
2. december
2002
Dänemarks "Verband der Jaucheopfer" stinkt die
Schweinezucht
Von Thomas Borchert, dpa
Kopenhagen (dpa/lno) - Wenn es ums
Schwein geht, hört in Dänemark der Spaß auf. So sehen das nicht
nur die Bauern mit Blick auf ihre traditionell wichtigste
Einkommensquelle, sondern auch immer mehr Normalbürger, die als
Nachbarn von Schweinefarmen oder in der Nähe frisch gedüngter
Felder den Jauchegestank nicht mehr aushalten. Weil sich die
derzeit 23 Millionen jährlich im Königreich geschlachteten
Borstentiere im Vergleich zu den 5,5 Millionen Bürgern längst in
der Überzahl befinden, gibt es nun einen «Landesverband der
Jaucheopfer». Verbandssprecher Kurt Petersen in der dänischen «Tagesvorschau»
über den Hintergrund: «In den vergangenen 10, 15 Jahren ist es für
uns mit der Lebensqualität wegen der ständig zunehmende
Schweinezucht steil bergab gegangen. Dasselbe gilt für den
Verkaufswert unserer Häuser.»
Im Agrarland Dänemark würde niemand auf die Idee kommen, die
Klagen Betroffener auf der Internetseite des Verbandes (http://www.gylleramt.dk)
komisch zu finden. So schreiben die Betreiber des Restaurants «Fiskekonerne»
(«Die Fischfrauen»), deren Sommeridylle inzwischen gleich von
vier «Schweinefabriken» komplett eingekreist ist: «Wir sehen,
wie im August die Obstbäume mit einem Schlag absterben und
niemals Früchte tragen. Ganz zu schweigen von uns selbst, die wir
manchmal kein Essen zubereiten können, weil unser Geruchssinn von
diesem alles durchdringenden, alles zerstörenden Gestank von Tod
und Medizin betäubt ist.»
Ein Leidensgenosse verweist auf die direkten Gesundheitsgefahren
durch das Ammoniak, das sich aus den Kot- und Harnausscheidungen
der Schweine bildet: «Reinigungskräften ist schon längst die
Arbeit mit dem ähnlichen Salmiakgeist verboten.» Als ausländischer
Kronzeuge wird der Kennedy-Spross Robert F. Kennedy jr. von der
US- Umweltorganisation Water Alliance zitiert, der in Sachen
Jauche aufs Ganze geht: «Die Schweinefabriken sind eine größere
Gefahr für unsere Gesundheit und unser Leben als Osama bin Laden
oder der globale Terrorismus.»
Wenn bei dieser Aussage wohl auch mancher Däne schmunzeln mag, können
die Jaucheopfer doch schweres Geschütz zusätzlich zu dem für
sie selbst unerträglichen Geruch auffahren. Die Einleitung von
Schadstoffen durch Düngung mit Gülle in alle Gewässer der Nord-
und Ostsee rund um Dänemarks Küsten gilt unbestritten als das größte
Umweltproblem des Landes. Seit 1950 hat sich in dänischen Ställen
die Zahl der Mastschweine, die üblicherweise nach einem halben
Jahr geschlachtet werden, von unter 4 Millionen auf mehr als 12
Millionen (2001) verdreifacht, und damit auch die Menge der
stinkenden Exkremente, die irgendwo bleiben müssen.
Dass Dänemark mit Schweinen überbevölkert ist, räumen auch
manche Bauern und deren Verbandsfunktionäre unter vier Augen
durchaus ein. Offiziell aber lautet die Meinung des
Bauernverbandes, dass Platz für jährlich 30 Millionen Schweine
sei, noch mal 30 Prozent mehr als derzeit. So stehen denn im
Alltag die Interessen des Züchters an einer Ausweitung seiner
industriell betriebenen Zucht und die der Anwohner an möglichst
wenig üblem Geruch unversöhnlich gegeneinander.
Eine absolut zentrale Rolle spielt dabei neben dem Gestank sowie
den Gefahren für das Grundwasser und die dänischen Gewässer der
Immobilienwert. In der Gemeinde Stae in Nordjütland bekommen
gleich alle Häuser wegen der enormen Geruchsbelästigung durch
Jauche eine kräftige Wertminderung von der Steuerbehörde
attestiert. Zur Grundausstattung dänischer Makler beim
Hausverkauf gehört präzises Wissen darüber, wann und bei
welchem Wind er Häuser in der Nähe von Schweinefarmen oder gedüngten
Feldern unter keinen Umständen Kaufinteressenten vorführen darf.
dpa tb xx hu/tim mö 030535 Dez
02
|
|
Ringkjøbing
Amts Dagblad, 7. december 2002
Landbruget erkender
gylleproblem
Lokalpolitikere gik for langt i sag om naboafstand til
svinefarm i Kloster, siger lokalt medlem af Landsudvalget for Svin
Af Bo Lundgaard
Lugten af gylle fra et landbrug på Bandsbyvej i Kloster blev i
denne uge behandlet i Højesteret, som afsiger dom i sagen den 11.
december.
Sagen er anlagt mod Skov- og Naturstyrelsen, som i sin tid sagde
god for en dispensation til landmanden fra Holmsland Kommune.
Her blev der givet tilladelse til at udvide svinebesætningen,
selv om gården ikke kunne opretholde de gældende krav til 50
meters afstand til de øvrige grundejere.
De to naboer på stedet har således henholdsvis 42 og 43 meter
til svinestalden.
For tæt på
Men selv hos landbrugets egne repræsentanter finder man afstanden
problematisk.
- Det virker umiddelbart meget tæt på. De myndigheder, som har
givet dispensation, er gået længere, end jeg synes, de burde
havde gjort, siger gårdejer Jørgen Pedersen, No ved Ringkøbing.
Han sidder i Landsudvalget for Svin - og kan sagtens se
problematikken.
Han tilføjer, at naboernes huse på Bandsbyvej efter hans mening
ligger for tæt på svinestalden.
Og især hæfter han sig ved, at gården lå stille i fire år,
indtil en ny ejer overtog og udvidede den oprindelige svinebesætning
på stedet.
- Med den bevågenhed, der er på området i dag, virker det mærkeligt,
at man har givet tilladelse til at starte op igen med de afstande,
vi her taler om, siger Jørgen Pedersen.
Forståelse
Landbrugets egne organisationer har således stor forståelse for
de problemer, der forårsages af ildelugtende svinefarme i
boligområder.
Den generelle holdning er dog, at man ikke kan bebrejde landmændene,
når de producerer efter at have opnået tilladelser fra de
offentlige myndigheder.
Det gælder også den konkrete sag fra Bandsbyvej i Kloster.
Ifølge formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhart Nielsen fra
Løgstør, har det hidtil været et problem, at man ikke kan
flytte svinebesætninger, når der er foretaget store
investeringer i produktionsudstyr.
- Der er heldigvis nye regler på vej, som åbner op for at
placere svinebesætningerne ude i det åbne land, hvor de generer
naboerne mindst muligt, siger Lindhart Nielsen.
For sent
Han tilføjer, at reglerne dog kommer mindst ti år for sent.
- Derfor appellerer vi også til landmænd inden for egne rækker
om at søge en bedre adfærd, så alle på landet kan leve i bedre
harmoni med hinanden, siger han.
Formanden lægger endvidere op til dialog med Landsforeningen for
Gylleramte, som for omkring tre uger siden blev stiftet i protest
mod de nuværende regler for svinebrug.
Foreningen har også fået lokale medlemmer i Vestjylland -
herunder Chresten Burgaard fra Kloster, som tidligere på ugen fik
sin sag behandlet i Højesteret. Afgørelsen ventes onsdag den 11.
december.
lubo@de-bergske.dk
|
|
|
4.
december 2002
P R E S S E M E D D E L E L S E
Separation er en dyr løsning
på landbrugets fosforproblem
Separation
af gylle ved brug af højteknologiske separationsanlæg koster 65
kr. pr. tons og er ikke økonomisk rentabel for de fleste landmænd.
Den konklusion fremgår af en ny rapport om separation af gylle
fra Fødevareøkonomisk Institut og Danmarks JordbrugsForskning.
Derimod kan lavteknologisk separation af gylle, være interessant
for svineproducenter, der ønsker at udvide produktionen i meget
husdyrintensive områder. Meromkostningerne er her beregnet til 20
kr. pr. tons.
Ved at separere gyllen behøver ekspanderende bedrifter ikke at købe
så meget jord som tidligere. Pengene kan derfor i stedet bruges på
et separationsanlæg, men investeringen er kun rentabel hvis
jordprisen i området er over 130.000 kr. pr. ha.
Interessen for separation af gylle skal ses i lyset af, at
fosfortilførselen i Danmark alene fra husdyrgødningen overstiger
planternes behov. En ændring i fodringen er påkrævet, men ikke
nok. En bedre udnyttelse af alt fosfor kræver, at en del af
husdyrgødningen transporteres fra Jylland til Sjælland. Ved brug
af separation reduceres dette transportbehov med ca. 80 pct.
Imidlertid udgør afsætning af den fosforholdige fraktion i dag
et stort problem. Det er endvidere tvivlsomt om separation af
gylle betyder, at den samlede kvælstofudnyttelse forbedres
markant.
Erfaringerne fra de få fuldskalaanlæg, der er etableret, vil
sammen med lovgivningen og indtjeningen i svineproduktionen være
meget afgørende for antallet af anlæg i fremtiden. Det vurderes,
at en del af de fremtidige separationsanlæg vil blive etableret i
tilknytning til biogasanlæg, da der her behandles store mængde
gylle, hvilket reducerer omkostningerne pr. tons.
Brian
Jacobsen, Separation
af gylle - en teknisk-økonomisk systemanalyse. Fødevareøkonomisk
Institut. Rapport nr. 142. Yderligere oplysninger kan fås ved
henvendelse til Brian Jacobsen, tlf. 35 28 68 73.
|
|
Fyens
Stiftstidende 22. november 2002
Overgreb på naturen
Befolkningens tålmodighed
med landbrugets dominans har nået grænsen, mener kronikøren,
som i dette åbne brev til regeringen spørger, om det er
politikerne eller landbruget, der skal regere landet.
Af Per Bennicke, speciallæge
Fordi Danmarks overflade er et morænelandskab, har landet været
begavet med mange søer, damme og vandløb, som alle har dannet
livsgrundlag for rig flora og fauna. Disse perler af natur har
altid været en torn i øjet på landmænd, fordi de repræsenterede
potentielt opdyrkeligt land, hvis de blev fjernet. Det blev de,
idet dræning af "vandlidende jord" overalt i vort land
siden 50'erne betød udradering af 70 pct. af disse åndehuller,
og denne politik fortsætter stadig.
For at alt det drænede vand kunne transporteres væk fra jorden,
har det allerede fra 20. århundredes begyndelse fra landbrugets
side været ønskeligt, at åerne blev rettet ud, og dette ønske
har resulteret i, at kun fire pct. af åløbene stadig er i deres
naturlige leje. Dette har så igen betydet, at med landbrugets
stigende forbrug af gødningsstoffer, har de udrettede åløb med
deres hastigere løbende vand ikke kunnet formå at tilbageholde
de skadelige stoffer i tilstrækkelig grad, hvorfor de havnede i
vore fjorde, bugter og hav i højere grad end tidligere.
Det har man i tiltagende grad indset, og hvor man for borgernes
penge tidligere rettede ud, lægger man nu, igen for borgernes
penge, åerne tilbage, hvor de kom fra (eks. Skjern Å), ligesom
man betaler bønderne penge i erstatning for den jord, som de måtte
miste ved redningsaktionen. Inden man nåede til den visdom, har
å-udretningen bl.a. kostet Ringkøbing Fjord livet.
Også moser, damme og søer genskabes for store midler, dog mere på
ejernes egen bekostning.
Samme intensive afvanding, som befolkningen ikke rigtigt har nået
at registrere, har bevirket, at vor grundvandstand igennem årene
er sænket betydeligt, og det betyder, sammen med forurening af
samme, tabet af en livsvigtig reserve.
GRUNDVANDET er truet af
landbrugets brug af kemi. Stærkt støttet af den kemiske industri
har landbruget altid hævdet, at brugen af pesticider til bekæmpelse
af såvel insekter som ukrudt ikke ville skade noget som helst,
som havde betydning for de menneskelige behov. Politikerne har
ladet sig besnakke og givet tilladelser uden at bruge hovedet.
Sidst Monsantos Round Up, der blev lanceret som aldeles ugiftigt,
så snart det ramte jorden. Nu er det på vej ned i vort grundvand
i stigende mængder, og det er stadig tilladt at bruge, selv om
det er omfattet af mistanke for at skabe kræft.
Allerede nu er 25-30 pct. af de vandindvindingssteder, der er
undersøgt for sprøjtemidler, lukkede pga. indhold af disse
stoffer.
Resten af vort grundvand venter kun på dels at blive undersøgt,
dels at giftstofferne siver igennem jorden ned til råvandet.
Disse stoffer er ikke, som tidligere hævdet af kemi-industrien,
uskadelige for mennesker, men der er stærke indicier for, at de
dels er kræftfremkaldende, dels skadelige for (menneskets)
frugtbarhed. (Landmænd fodrer f.eks ikke deres avlsdyr med foder,
der har været sprøjtet med stråforkortere, men sælger det til
menneskeføde!)
I DISSE år ser vi en stadig
stigning i antallet af (hormonalt) betinget kræftformer, f.eks.
brystkræft og æggestok-kræft, ligesom ufrugtbarheden i de
senere år er steget fra 10 pct. til ca. 20 pct.
Skal vi virkeligt vente på langsommelige undersøgelser, ofre
mange menneskeliv på trods af en til vished grænsende mistanke
om sammenhæng mellem de nævnte sygdomme og sprøjtemidler?
Det er ganske kendt, at disse stoffer er aldeles uønskede, og
dyrkning kan foregå uden, og forestillede man sig et totalt stop
fra dags dato, ville der gå 40-70 år, inden vort grundvand igen
ville være rent for giftstoffer.
Et tegn på manglende hensyn over for omgivelserne er de talrige
rapporterede tilfælde (Ribe Amt) om ødelæggelse af fredede områder,
som landbruget blot har taget under plov og i brug, og Ribe er nok
ikke det eneste amt, hvor sådant foregår.
Minkfarmes drift medfører ikke blot en ulidelig stank, men også
udslip af dyr, som har en udtalt destruktiv påvirkning af
omgivelsernes fauna, ligesom det meget intensive
"traditionelle" landbrugs driftsmetoder påvirker
omgivelsernes indhold af flora og fauna drastisk.
LANDBRUGETS hønsehold har taget en kraftig vending til det enorme
med anbringelse af dyrene i stadigt større produktionshaller,
hvilket har medført - i lighed med tilstande i
koncentrationslejre - øget sygelighed i bestandene og talrige
smittebærere af skadelige bakterier, først salmonella-typer, nu
campylobacter.
Landbruget, slagterier og ansvarlig minister har uretmæssigt
beskyldt husmødrene for køkken-griseri som årsag til de mange
infektioner i befolkningen, mens de burde gribe i egen barm.
Det seneste skud på stammen af landbrugets
"opfindelser" til uansvarlig produktion er oprettelserne
af svinefarme med en samlet produktion af op til 25 mio. svin pr.
år.
Siden begyndelsen af forrige århundrede har der været ydet en
stigende indsats for at undgå udledning af den menneskelige urin
og afføring, idet man mente, at det kunne være årsag til
farlige sygdomme hos mennesker, hvis affaldsstofferne som nævnt
blev benyttet som gødningsmidler.
Især i de sidste 30-40 år har der været brugt masser af
milliarder for at tilgodese dette formål i form af rensningsanlæg
for vor fem mio. store befolkning.
I disse år ser vi så, at landmændene udleder urin og afføring
fra 25 mio. grise på vort lands jorder uden rensning, på trods
af at grisens anatomi og fysiologi ligger meget tæt på
menneskets.
Spørgsmålet er, om denne fremgangsmåde er ansvarlig for især
de små børns sygdomme.
Tilladelser til at oprette svinefarme og specielt til udvidelser
af disse gives med rund hånd af politikere uden forudgående
VVM-redegørelser under begrundelser som: -"Forehavendet skønnes
(!) ikke at have væsentlig påvirkning af miljøet."
Denne kæmpe-aktivitets-udvidelse af landbrugets skadelige påvirkning
af omgivelserne har mange yderst uheldige konsekvenser.
STANKEN ud over det ganske
land i lange perioder året rundt er til generel gene for
befolkningen, dampene fra ammoniakken er i gang med at ødelægge
de sidste rester af vor tidligere så udbredte hede.
Hvad der derimod er det helt store aktuelle problem, er, at
landbrugets gødningsudledning er steget så meget på grund af
den megen udbringning af gylle, at selv vort salte vand ikke kan tåle
det mere.
Gennem et par årtier har vi set tiltagende fiskedød på grund af
iltmangel i vore have forårsaget af næringsstoffers tilstedeværelse.
Landbruget har rigtignok levet op til kravene om reducering af
kunstgødningsforbruget, men samtidig øget udbringelsen af gylle,
og det ser ud til at være i et omfang, der er større end omtalte
reduktion.
Der har altid eksisteret såkaldte "bundvendinger" i
vore salte vande, men slet ikke i det omfang, det sker nu. Det er
ikke blot Mariager Fjord, som har nogle dårlige vandudskiftningsforhold
pga. dæmningsbyggeri (af landbrugshensyn), der er ramt af total
fiskedød, men alle de østjyske fjorde, vandene omkring Fyn og sågar
Ålbæk Bugt.
Det vil betyde fisketomme vande i årevis, og hvis der ikke sættes
ind øjeblikkeligt, vil denne situation være kronisk og i øvrigt
brede sig til de dybere havområder.
Landbruget undskylder sig igen i år med, at det har været et usædvanligt
vådt forår og en utrolig varm og stille sommer, men det er dårlige
bortforklaringer. Landbrugets aktiviteter skal indskrænkes til et
niveau, som omgivelserne/naturen kan tåle - også under de mest
ekstreme (klimatiske) forhold.
BEFOLKNINGENS tålmodighed
med landbrugets dominans har nået en grænse. Vi vil ikke fortsat
se på landbrugets påvirkning af landet efter eget
forgodtbefindende med de overgreb på naturen generelt og
befolkningen specielt, som dette medfører.
- Per Bennicke, Sdr. Fælledvej,
7160 Tørring, er speciallæge.
Faktaboks:
"Det helt store aktuelle problem er, at landbrugets gødningsudledning
er steget så meget på grund af den megen udbringning af gylle,
at selv vort salte vand ikke kan tåle det mere."
|
|
Pressemeddelelse, 7.
november 2002
Landsforeningen
af Gylleramte stiftet
Foreningen er dannet, fordi mange mennesker på landet oplever at
deres værdier forringes og deres livskvalitet nedsættes på
grund af miljøgener fra industrielle landbrug.
- Det er især svinefarmene, som volder problemer. Reglerne om
naboafstand er forældede og gennemhullet af
dispensationsmuligheder for landbruget. Vi har set flere eksempler
på at sagesløse landsbybeboere får deres hus nedvurderet på
grund af "beliggenhed" (tæt på en stinkende
svinefarm). Det er urimeligt, fordi det jo er et indgreb i
den private ejendomsret., siger pressetalsmand i den nystiftede
forening, Knud Haugmark fra Hviding ved Ribe
Og kassereren Kaja Rasmussen fra Hundslund tilføjer: Samtidig ser
vi mange eksempler på, at miljømyndighederne danser efter
landbrugets pibe, ja endda hjælper landmændene med at omgå
loven, hvis den skulle komme lidt på tværs.
I landsbyen Trustrup er beboerne generet af en svinefarm, der
ligger midt i byen, så uanset hvorfra vinden kommer,
generes nogen beboere.
Steen Schønnemann fra Stouby ved Juelsminde er bekymret for
grundvandsressourcerne.
- Vi har set, at amtet godkender en udvidelse ,der vil forårsage
en voldsom stigning i gyllemængden med, at "grundvandsstrømmen
går mod Vejle Fjord". Det er uansvarlig forvaltning. Især
set i lyset af danmarkshistoriens værste iltsvind.
Sidste medlem af den første bestyrelse er Kurt Pedersen fra Næstved.
- Vi har fået bevis for, at amtet ikke kontrollerer de
oplysninger, landbruget leverer. Og på, at de ofte er forkerte.
Landbruget underdriver forureningen i deres undersøgelser, men
myndigheder stoler blindt på dem. Det er ikke betryggende. For
myndighederne er jo alles, de skal ikke agere ekspeditionskontor
for Landboforeningerne. Vi vil forlange at myndighederne foretager
en sober og uvildig sagsbehandling. Sådan er det ikke i dag,
siger Kurt Pedersen.
Foreningen vil arbejde på at lovgivningen ændres, så
beboere på landet får klare rettigheder bl.a. til erstatning og
vil dokumentere de miljømæssige og administrative overgreb, som
forekommer i stort tal.
- Et sådant materiale kan Christiansborg ikke ignorere. Selv
Venstre, der jo traditionelt er en landbrugsvenligt parti, får
et forklaringsproblem. For i deres eget principprogram siger de at
"Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed, forudsat at
det ikke griber ind i noget andet menneskes tilsvarende frihed",
siger Knud Haugmark
Foreningen tilbyder via sin hjemmeside på www.gylleramt.dk
advokatbistand for medlemmer og råd om hvordan man kan køre en
klagesag.
http://www.gylleramt.dk
Kontakt: Knud Haugmark, tlf: 75 44 64 45, knud@haugmark.dk
|
|
Berlingske
Tidende, 2. november 2002
Syltning:
Sag om ulovlig medicin trækker i langdrag
Et år efter politiets beslaglæggelse af et kæmpeparti medicin
til svin på Sydsjælland er den hovedmistænkte landmand endnu
ikke afhørt.
Af Bent Højgaard Sørensen
Sagen mod en af landets allerstørste svineproducenter, der under
en politiransagning i 2001 fik beslaglagt et stort parti medicin
til husdyr, trækker i langdrag.
Politiet har således endnu hverken afhørt den hovedmistænkte
landmand eller besluttet, om der skal rejses tiltale mod ham. I kølvandet
på ransagningen satte medier, dyrlæger og politikere i månedsvis
fokus på landbrugets overforbrug og misbrug af medicin til dyr.
Politiransagningen foregik i begyndelsen af november sidste år.
Her blev der på landmandens to farme i Præstø Kommune på
Sydsjælland beslaglagt 35 kg medicin til brug til bl.a. smågrise.
»Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke har det på plads«,
siger vicepolitimester hos Vordingborg Politi, René Harrestrup,
omkring politiets manglende afhøring og evt. tiltale mod
svineproducenten.
Vicepolitimesterens eneste forklaring er, at sagen er trukket ud,
fordi det først skulle analyseres, hvad det var for medicin, der
blev fundet hos landmanden. Men svinefarmerens forsvarer har
tilsyneladende også kunnet trække afhøringen ud, da han ønskede
konkretiseret, hvad myndighederne ville afhøre landmanden om.
Forsvareren har således gentagne gange bl.a. bedt om supplerende
oplysninger fra politiet og Fødevareregion Ringsted under Fødevaredirektoratet,
før han og klienten overhovedet tog stilling til en afhøring.
»Det rokker ved retsbevidstheden, at en sag som denne bliver er
trukket ud,« siger Erik Mortensen, socialdemokratisk medlem af
Folketingets fødevareudvalg. Han vil straks bede fødevareminister
Mariann Fischer Boel (V) om en forklaring på, hvorfor sagen er
syltet.
Læs
også
|
|
Ekstra
Bladet 18. oktober 2002
Minister på knæ for landbruget
Forkæler forurenerne med penge og giver boom i stinkende
svinefarme
Af Marianne Nielsen
Bid for bid er miljøministeren i gang med at smiske for
landbruget, så der allerede et lille års tid efter, at Venstre
kom til, nu tegner sig et billede af en minister totalt på knæ
for bønderne. Både for landmænd, der ønsker at sprøjte og gøde
løs, og for de industrialiserede svinefarme.
Hver for sig virker dryppene af bekendtgørelser og små pillerier
i lovgivningen måske harmløse på overfladen. Men i
virkeligheden er de meget vidtgående og kan ikke undgå at give både
flere skattekroner til landbrugerne, og øget iltsvind og
forurening af f.eks. Danmarks drikkevand.
Senest har miljøminister Hans Christian Schmidt i en af sine
selvrosende pressemeddelelser brystet sig af, hvordan han har
forenklet udvidelser af svinefarmene. Her fremstår det som en
bagatelagtig ændring, at landmændene fremover blot ved at
udfylde en blanket, kan få ret til at udvide antallet af husdyr.
FARCE-AGTIGT
I realiteten kan svinefarmerne nu udvide ganske enormt, fordi de
er blevet deres egne sagsbehandlere - dét er forenklingen. De kan
f.eks. forøge bedriften med 100 dyreenheder - og det svarer til
7500 svin om året - blot de krydser et skema af, og deri siger,
at det ikke betyder noget for miljøet. Noget som myndighederne
tidligere skulle vurdere.
- Vi kalder det tipskuponen. Det svarer til, at du for at få kørekort
blot skal svare på spørgsmål som: 'Planlægger du at overholde
hastighedsgrænserne?', siger SF's miljøordfører, Jørn
Jespersen. Krydser du ud for ja på alle spørgsmålene, kan du køre
løs efter 14 dage, medmindre amtet siger stop. Det vil de næppe
have tid til, bl.a. fordi sagsbehandlerne er skåret væk.
KRÆVER FLERE NABOER
Pernille Blach Hansen, S, forudser mange, mange flere grise i
Danmark, bl.a. fordi mange af svinefarmerne har flere gårde - og
får de lov at udvide med 100 dyreenheder på hver gård, er vi
oppe i virkelig store tal. Først når den enkelte bedrift kommer
over 250 dyreenheder, skal amtet undersøge, om miljøet nu også
kan bære den store belastning.
Også reglerne for, hvor tæt svinefarmene må ligge på beboelse
er lempet. Igen ser det ikke ud af noget - i stedet for fire nærliggende
huse, taler Venstre-ministerens nye regler nu om seks huse. Men
samtidig indfører han en regel, der siger, at hvis et eller flere
af husene ejes af landmanden, eller har landbrugspligt, tæller de
ikke med. Det har ramt en række små landsbysamfund, der nu slås
mod store udvidelser af svineindustrier i deres nærmiljø.
Landmændene producerer for øjeblikket 23 millioner svin. De vil
gerne op på 30 millioner inden for de nærmeste år, og med miljøministerens
hjælp ser det nu ud til at lykkes. Svinefarmene har især været
en belastning på Mors, i Sønderjylland, Bornholm og på Mors, og
på det seneste er Sydsjælland blevet bombarderet med denne særlige
type industri.
- Ministeren åbner massivt for udvidelse af svinefarmene - det
giver store belastninger med iltsvind, og der vil komme masser af
naboproblemer. Jeg frygter f.eks. for, hvad der sker med alt det
gode drikkevand under den gamle hede på den jyske højderyg. Vi
har fået en minister, der nærmest etablerer et tag selv-bord for
landmændene, forudser Pernille Blach Hansen.
FLERE PENGE TIL SVINERI
Miljøministerens næste træk kan blive det mest vidtgående. Han
vil gerne give landmændene fede erstatninger, hver gang de bliver
udsat for nye miljøkrav. Dansk Folkeparti og Kristeligt
Folkeparti bakker ham op. Selvom det strider lodret mod princippet
om, at forureneren betaler - sådan som det gælder for almindelig
industri.
Inden jul skal et udvalg aflevere forslag til, hvordan landmændene
kan få kompensation, hvis der kommer restriktioner i deres brug
af markerne. F.eks. at de ikke må sprøjte bræmmer langs deres
vandløb, nye gødningsafgifter, udledning af kvælstof i søer og
vandløb osv. mari@eb.dk
|
|
Ekstra Bladet 18. oktober
2002
Landsbyer i
oprør
Får 21.000 grise som
naboer efter små lempelser i miljøloven
To sydsjællandske landsbyer får nu 21.000 grise som nærmeste
naboer på grund af en af miljøministerens små, harmløse
lempelser af miljølovgivningen.
Det er reglen om, at mindst seks uafhængige huse, der nu kommer
til at forpeste hverdagen og de lokale naturværdier omkring Præstø
Fjord.
Næsten samtlige beboere i Snesere og Åside har skrevet under på
en protest, som de afleverede til borgmesteren i deres kommune i går.
De klager over, at en lokal svinefarmer nu næsten tredobler sin
svineproduktion. I forvejen er de plaget af stank og fluer.
- Det er måske en lille lempelse for ministeren, men det betyder
meget for os. Og jeg tror, at det samme vil ske i mange andre dele
af landet, siger byens oldermand Finn Jørgensen. Man må advare
om det, synes vi.
- Det er også vigtigt for os med udledningen i Præstø Fjord.
Gyllen skal spredes rundt omkring Snesere-området, og den skal
også spredes omkring Feddet. Omkring inderfjorden, der er meget
belastet i forvejen, vil man smide mere gylle ud.
- Vi lever ude på landet, og jeg har ikke noget mod landbrug. Det
er der ingen af os, der har. Men når det bliver til industri, må
folk reagere.
Det bliver også noget værre snask og larm, når alle smågrisene
skal transporteres rundt på vejene. Og gyllen. Samfundet herude
er ikke beregnet til en stor svinefabrik midt i det hele.
Svinefarmeren har tidligere prøvet at udvide, men fik nej. Nu er
reglerne lempet, så nu kører toget. Han er ikke selv ramt af
generne, for han bor ikke på gården.
VENSTREFOLK MED I PROTEST
- Han klemmer en kæmpe griseindustri ind mellem to små
bysamfund. Der er lige de reglementerede 300 meter til hvert
byskilt. Når vinden er i vest oser det lige i hovedet på os her
i Snesere. Når den er i øst ryger det til Åside - og de ligger
nede i en lavning, så dér bliver stanken liggende som en dyne,
der ikke vil blæse væk, siger en af indsamlerne af
underskrifter, Flemming Nielsen, tidl. møbelhandler.
- Mig og Erling, der har samlet underskrifter, har ikke fået nej
et eneste sted. Heller ikke hos Venstre-folkene. For det her er
helt upolitisk.
- Vi går ikke efter manden. Men det er, som om man blæser på
helheden, og nu skal man bare spille med musklerne og sige: Her
kommer jeg!
|
|
|
|
| Reklamebureau
skal sikre svinelandbrugets overlevelse |
Dansk
landbrug og især svineproducenter vil sikre sig, at de også
om ti år har befolkningens accept til at producere svin og
andre fødevarer. Erhvervet har hyret markedsføringsbureauet
Kunde & Co til at finde ud af, hvordan den danske
befolkning opfatter landbruget.
Formålet med projektet er at
finde frem til en model eller flere, der kan medvirke til,
at landbruget også i fremtiden vil have et ordentligt omdømme
i befolkningen, siger informationschef hos Danske
Slagterier, Jørgen Jensen, til Børsen.
Ifølge Jørgen Jensen er udgangspunktet for at skabe de nødvendige
vilkår for landmændene i de næste ti år rimeligt.
- De seneste analyser fastslår, at der er et flertal i
befolkningen med en positiv og nuanceret holdning til
landbruget, siger Jørgen Jensen.
Men der er også visse faresignaler. Således føler
befolkningen sig ikke helt overbevist om, at landmændene er
så gode til dyrevelfærd og miljø, som de siger, de er.
Projektet med at erhvervet vil skabe sig fornuftige
livsbetingelser i fremtiden - undgå kritik og
hovsa-lovgivning, samt i kraft af bedre image få lettere
ved at rekruttere medarbejdere - er meget højt prioriteret
internt i landbruget.
Som det udtrykkes af en anonym kilde, er ambitionsniveauet så
højt, at landbruget bliver et af de erhverv, de unge vil
strømme til. Det skal være så attraktivt, at de unge med
job i landbruget bliver blandt de mest populære på
diskotekerne.
Det er Landbrugsraadet og Danske Slagterier, der står bag
projektet.
Hvem er
Kunde & CO? Læs
mere her...
|
|
|
|
|
|