Miljø- og Energiministeriet har gennem årene udvist en meget stor ulyst til at tage fat på problemerne med ammoniak-fordampning fra landbruget. Det har betydet, at problemets omfang har fået lov at vokse og vokse; alene i perioden 1996-2000 stiger svineproduktionen med næsten 20 procent.
Alt tyder på, at ledende embedsmænd, især i Miljøstyrelsen og senere i Skov- og Naturstyrelsen, har underspillet alvoren i den voksende ammoniak-trussel mod den danske natur; som eksempel kan nævnes den "hemmelige" rapport om manglende afdækning af gyllebeholdere.
Generelt har politikerne heller ikke været indstillet på at give sig i kast med ammoniak-problemet, og Miljø- og Energiministeren har grebet enhver lejlighed - med Folketingets stiltiende accept - til at skubbe problemstillingen foran sig.
Allerede i 1992 foretog man den første opgørelse, der kunne have resulteret i en aktiv indsats mod ammoniak-regnen over Danmark, men man udsatte indgrebene på ubestemt tid. Og sådan er situationen stadig. Det er næppe realistisk at forvente en aktiv handlingsplan mod ammoniak-regnen før engang i 2001, med mindre der opstår et massivt krav fra grønne organisationer og i offentligheden.
Læs selv her, hvordan Miljø- og Energiministeriet vurderede problemet tilbage i 1995:
| "Ammoniakfordampningen fra
landbruget er en væsentlig del af den samlede belastning af atmosfæren med
kvælstofforbindelser. Fordampningen blev i Ammoniakredegørelsen fra 1992 opgjort til
110.000 ton N pr. år fordelt med ca. 28.000 ton fra tab i stalde, ca. 19.000 ton fra
lagring af husdyrgødning, ca. 31.000 ton fra udbringning af husdyrgødning på markerne
og ca. 4.000 ton fra husdyr på græs. Derudover stammer ca. 10.000 ton fra udbringning af
handelsgødning, ca. 7-9.000 ton fra ammoniakbehandling af halm og omkring 10.000 ton fra
tab fra den voksende afgrøde. Ammoniakfordampningen fra husdyrgødning svarer til 36 kg N
pr. dyreenhed og udgør dermed ca. 30% af den udskilte kvælstofmængde i husdyrgødning
på 305.000 ton N pr. år. Senere undersøgelser har bl.a. vist, at tabet fra stalde skal opjusteres til ca. 34.000 ton. I Ammoniakredegørelsen fra 1992 blev det vurderet, at det inden for et kortere åremål ville være teknisk muligt næsten at halvere fordampningen på ca. 110.000 ton. De vigtigste tiltag for at opnå denne halvering er - begrænsning af mængden af kvælstof i husdyrgødning gennem ændret fodringspraksis (ca. 25.000 ton), - forbedrede lagerforhold samt ændret praksis med hensyn til anvendelse af ammoniak til halmbehandling (ca. 10.000 ton), og - bedre udbringningspraksis for husdyrgødning (ca. 10.000 ton). Det vurderes, at ammoniakfordampningen fra lagre og ved spredning af gødning har været faldende i de senere år som følge af krav om flydelag eller overdækning af gyllebeholdere, samt at udbragt gødning hurtigst muligt skal nedbringes i jorden. Endvidere har de senere års målrettede forskning medført, at kvælstofudskillelsen fra soholdet er reduceret og hermed den potentielle fordampning. Det tilstræbes, at en sådan udvikling også slår igennem i de øvrige produktioner. Det vurderes fortsat, især på baggrund af fremskridtene med at reducere kvælstofudskillelsen gennem forbedrede fodernormer, at det er teknisk muligt at nedbringe kvælstoffordampningen yderligere. Effekterne af nedfaldet ad ammoniak måles i forbindelse med Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Der er international fokus på ammoniakfordampning, som forventes omfattet af den kommende ECE protokol." Uddrag af "Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse 1995", side 250-51, udgivet juni 1995 af Miljø- og Energiministeriet. |