Økonomi i landbruget:

Flere penge i spekulation end i produktion

Af Arne Riise

Bortset fra svineproducenter, der i øjeblikket tjener godt, så er produktionsøkonomien i landbruget ikke noget at råbe hurra for - uanset bedriftens størrelse. I kvægsektoren giver landbruget som gennemsnit et beskedent overskud på 140.000-150.000 kroner, uanset om der er tale om bedrifter med 40 køer i gammeldags bindestalde eller om store bedrifter med over 100 køer i moderne løsdriftstalde.
    På bundlinien af regnskabet svarer overskuddet på de mindre bedrifter til cirka 3.500 kroner pr. årsko mod kun cirka 1.350 kroner på de større med over 100 køer.
    Årsagen er en betydelig forskel i omkostninger. Det er typisk landmænd med større bedrifter, der investerer i nye stalde og opkøb af jord og mælkekvoter. De har derfor store renteudgifter. Desuden store lønomkostninger. Landmanden med 40 køer passer derimod selv bedriften. Han har stort set ingen lønomkostninger og har heller ikke foretaget større investeringer.
    Men kniber det med produktionsøkonomien, så er der til gengæld tale om betydelige kapitalgevinster. Jord og mælkekvoter bliver mere og mere værd. Alene sidste år var der på de større kvægbrug med over 100 køer tale om værdistigninger på over 850.000 kroner som gennemsnit pr. bedrift.
    Tallene blev præsenteret af landskonsulent Arne Oksen på Dansk Familielandbrugs driftsøkonomiske årsmøde 26. juni 2001 i Skanderborg og vidner om - som en af deltagerne udtrykte det - at der er flere penge i spekulation end i produktion.
    Selv om svineproducenterne i øjeblikket tjener godt, så er kapitalgevinsterne langt større end fortjenesten på produktionen. Alene på de mindre og mellemstore svinebrug, der er med i Dansk Familielandbrugs regnskabsstatistik, er egenkapitalen i løbet af blot to år vokset med 1,4 millioner kroner pr. bedrift i kraft af værdistigninger.

Fremmer strukturen
Ifølge Arne Oksen er værdistigninger en væsentlig årsag til strukturudviklingen i landbruget:
    Der nedlægges ni landbrugsejendomme om dagen. De høje priser på både jord og mælkekvoter frister. Frem for hårdt slid og en beskeden produktionsøkonomi vælger mange at sælge deres gårde og realiserer kapitalgevinsterne her og nu.
    Alene mælkekvoten til en besætning på 30 køer er efter den seneste prisstigning rundt regnet en million kroner værd.
    Mange steder i landet svarer det til prisen for et nyere parcelhus.
    Og indtil videre har køberne ikke lidt nød. Tværtimod. De har ikke tjent store penge på produktionen. Men de har fået deres gårde udvidet til store og moderne bedrifter, der i dag er betydeligt mere værd, end da de købte dem.
    På mødet blev tallene i øvrigt bekræftet af seniorforsker, cand.oecon. Søren Svendsen fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI).
    - Hos os ser vi de samme tendenser, sagde Søren Svendsen. I kvægsektoren er besætningsstørrelsen ikke afgørende. Det er konjunkturstigningen, der gør forskellen. Jo større bedrifter, jo større værdistigninger.
xx