Danmarks Radio, P1-Orientering, 22. November 2001
Fusk
med husdyrtal i landbrugstoppen
(båndafskrift:)
”Sidste år måtte den daværende formand for Danske Svineproducenter gå af, fordi han havde en politianmeldelse hængende over hovedet efter i årevis at have snydt med miljøkontrollen. Og her i efteråret slap formanden for sammenslutningen af arbejdsgivere i landbruget (SALA) med en advarsel for gennem tre år at have produceret langt flere svin, end han havde lov til.
Og selvom formanden for svineproducenterne – kort tid før han blev politianmeldt – havde udtalt, at man skulle gå til kamp mod de brådne kar i branchen med henvisning til – citat – at ”vi altid vil blive målt på den laveste fællesnævner”, så forsikrede svineproducenternes formand at – citat – ” i hvert fald i vores forening kan vi sætte en standard”.
Truslen om den efterfølgende politianmeldelse førte til, at han trak sig fra sine tillidsposter i landbruget, mens formanden for SALA mente, at i og med at han havde erkendt sin fejl, så var det ude af proportioner at tale om, at det skulle få konsekvenser for hans arbejde i SALA og for hans bestyrelsespost i slagterigiganten, Danish Crown.
De to affærer viser med al tydelighed, at der er noget galt med den måde, som myndighederne fører kontrol på. For det første fordi systemet bygger på – hvad man kalder for - egenkontrol – altså at den enkelte landmand er forpligtet til selv at holde orden i eget hus. For det andet fordi myndighederne opererer med forskellige former for registreringer, der reelt gør det umuligt præcist at sige, hvor mange svin vi for eksempel har her i Danmark.
For at dokumenterer dén påstand søgte vi aktindsigt i de to former for registre, som de centrale myndigheder i Fødevareministeriet opererer med og som i stort omfang anvendes af kommuner og amter, når de skal føre kontrol med, om alt går rigtigt for sig. Og med de to tidligere sager in mente søgte vi alle oplysninger om medlemmerne af bestyrelsen for Danske Svineproducenter og de seks absolutte topfolk i landbruget, der tilsammen tegner Landbrugsrådets Præsidium.
Først ansøgte vi Plantedirektoratet om at få indsigt i de særlige gødningsregnskaber, som hvert år skal indsendes til direktoratet. Her kan myndighederne kontrollere, om landmanden har jord nok til at producere det antal svin, som han har tilladelse til. Årsagen er, at man vil have styr på hvor meget gødning, den enkelte producerer, hvor meget kvælstof han dermed producerer, og hvor meget der kan spredes ud på markerne. Gødningsregnskabet skal også indeholde oplysninger om, hvor meget kunstgødning landmanden har ret til at købe.
Det siger sig selv, at oplysningerne er afgørende for, hvordan blandt andet vores fælles miljøpolitik skal føres ud i livet, og hvor man skal sætte ind for at begrænse de store udvaskninger af kvælstoffer, der hvert år medfører iltsvind, fiskedød og giftige alger. I Gødningsregnskabet, der indleveres en gang årligt, er der derfor også en optegnelse over, hvor mange dyr der er på bedriften. Ikke i eksakt antal, men efter en omregningsmetode, der kaldes for antal dyreenheder. Groft sagt går der én dyreenhed på én malkeko. For svin, der producerer mindre gødning, går der tre søer eller ca. 30 slagtesvin på en dyreenhed.
Det skulle derfor være en smal sag at bruge dette register til at undersøge, hvor mange svin man har, og - ikke mindst - om man har lov til at producere så mange, som man gør. Men sådan foregår det ikke i virkeligheden. For dem, der skal føre den fysiske kontrol med om alt foregår efter reglerne, altså ude i amterne og i kommunerne, ja, de bruger for det meste et helt andet register, kaldet Det Centrale Husdyrregister eller blot CHR-registret.
Registret føres af en privat virksomhed, men under kontrol af Fødevareministeriets departement. Altså ikke det samme sted som i Plantedirektoratet, men dog under sammen ministerium. Vi begærede derfor også aktindsigt i dette register og på præcist de samme personer, som optrådte i Plantedirektoratets gødningsregnskaber – altså toppen af dansk landbrug.
Efter at have ventet og ventet og rykket og rykket fik vi så endelig svar. Vi er nu i besiddelse af to registre, der dybest set skulle komme med de samme svar, nemlig at der på den og den landbrugsvirksomhed drevet af den og den landmand skulle optræde to enslydende tal.
Men det gjorde der ikke. Faktisk er der så stor forskel på tallene i de to registre, at spørgsmålet er, om det overhovedet kan bruges til andet end dokumentation for, at der er noget rivende galt med kontrollen af dansk landbrug.
Med et lille forbehold for småjusteringer fremgår det således, at der i ti ud af de fjorten topfolk fra landbruget, som vi har fået aktindsigt i, er forskel på de indberettede tal. I en af de fjorten ansøgninger findes der slet ingen registreringer i Plantedirektoratet, mens manden optræder i det såkaldte CHR register – altså husdyrregistret. Det har man fra Plantedirektoratets side foreløbigt erkendt var en fejl, og som vil blive rettet. I et andet tilfælde, er et af Landbrugsrådet præsidiemedlemmer slet ikke bogført i CHR-registret, mens han optræder med et gødningsregnskab i Plantedirektoratet.
Så hvad skal man bruge de oplysninger til? Ja, som omtalt er CHR-registret et af de vigtigste redskaber for de kommunale miljømedarbejdere, der skal sikre, at de landbrug der overstiger en vis størrelse i antal af de såkaldte dyreenheder – og her går grænsen ved 250 af dem – så skal de ikke længere kun have ført miljøtilsyn – de skal også have en egentlig miljøgodkendelse – og det er en ganske anden og mere grundig undersøgelse af, hvilke påvirkninger landbrugsbedriften har på det omgivende miljø.
Det er derfor tankevækkende, at når man ser på de store forskelle i de indberettede tal fra landbrugstoppen, så er CHR-registreringen ofte lavere end de tal, som indberettes til Plantedirektoratet. Altså – man kunne få den tanke, at mange landmænd gerne vil slippe for unødig megen miljøkontrol. Noget der i øvrigt også bekræftes ved at de to landmænd, som vi fortalte om i indledningen, netop undlod at indberette de høje tal.
Vi har også talt med en kommunal miljømedarbejder, der blev så træt af de mange fejl i Husdyrregistret, at han foretog sin egen lille miniundersøgelse af sit områdes mange landbrug. Ud af 136 tilfælde, kunne han kun finde én landbrugsvirksomhed, hvor tallene i registret stemte overens med, hvor mange dyr der rent faktisk befandt sig i staldene, når han kom på besøg på den enkelte landbrugsbedrift.
For andre, der er sat til at kontrollere landmændene, blev det til sidst for meget af det gode. Jørn Bjerre Rasmussen - Juelsmindes afgående borgmester og formand for miljøcenter Horsens, der fører tilsyn for en række lokale kommuner - endte med at klage til - et par dage endnu – miljøminister Svend Auken. Til Landbrugsmagasinet udtalte en frustreret Jørn Bjerre Rasmussen:
xxx