I bladet "Miljø og sundhed" nr. 15, december 2000, der udgives af Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, beskriver professor Finn Gyntelberg de miljømedicinske problemer ved gyllespredning.
Nedenfor gengives relevante uddrag af artiklen.
Af Finn Gyntelberg, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg Hospital.
(...) Gyllespredning giver anledning til nogle kemiske, biologiske og psykiske miljømedicinske påvirkninger, som kan give helbredseffekter i form af ubehag, symptomer, akut sygdom og måske kronisk sygdom. Gylle indeholder en lang række kemiske forbindelser, hvoraf de væsentligste, fra et sundhedsmæssigt synspunkt, er svovlbrinte, mercaptaner, kuldioxid, ammoniak og methan. Svovlbrinte er som bekendt en meget toksisk forbindelse med samme giftvirkning som cyanid. Luftarten lugter som rådne æg, og ved indånding af større koncentrationer af svovlbrinte beslaglægges blodets iltbærende kapacitet, således at indånding af høje koncentrationer medfører indre kvælning. Mercaptaners virkemåde er knap så velkendt som svovlbrintes, men har nogenlunde samme effekt.
Kuldioxyd er kun giftigt i meget høje koncentrationer og udgør næppe et sundhedsproblem i forbindelse med selve gyllespredningen, men kan være et problem i nærheden af gyllebeholdere. Ammoniak virker irriterende på de øvre luftvejes slimhinder, medens methan ikke har umiddelbare sundhedseffekter i de koncentrationer, der kan opnås ved gyllespredning. Den væsentligste ulempe ved spredning af ammoniak er kvælstofforureningen af naturen, både landmiljøet og det akvatiske miljø. Store mængder ammoniak fordamper til atmosfæren i forbindelse med gyllespredning. Methan og kuldioxyd er begge drivhusgasser og medvirker til den globale opvarmning.
De biologiske påvirkninger fra gylle kan være smitte af dyr og mennesker med salmonellabakterier, colibakterier, yersiniabakterier, listeriabakterier og campylobakter. Medens der har været et vist fald i forekomsten af salmonella-infektioner gennem de senere år her i landet, er der en klar og vedvarende stigning i forekomsten af campylobakterinfektioner. Denne bakterie kan smitte via indtagelse af dårligt stegt fjerkræ, men kan formentlig også smitte via vand. På nuværende tidspunkt vides meget lidt om smitteveje for campylobakter. Om gyllespredning betyder noget for smitte med de ovennævnte bakterier er ikke særlig velbelyst, men ingen med viden om disse bakterier vil afvise, at smitte kan ske gennem aerosoler fra gylle. Dette må være relevant for personer, som opholder sig i nærheden af lokaliteter, hvor gylle spredes.
Gyllespredning giver anledning til psykiske påvirkninger, idet spredningen er forbundet med betydelige lugtgener, som bevirker irritation, aggressioner og frustration hos de udsatte.
De akutte helbredseffekter hos mennesker, der opholder sig i nærheden af gyllespredning, er slimhindeirritation i øjne, næse, svælg og eventuelt bronkier, og der kan opstå almensymptomer i form af hovedpine, træthed, kvalme, koncentrationsbesvær og ikke sjældent diarré. Kroniske helbredseffekter er der ingen sikker viden om, potentielt er der en risiko for astma, antibiotikaresistens og kronisk ledsygdom, idet nogle af de diarreer, som kan opstå ved smitte med ovennævnte bakterier, kan give anledning til ledproblemer hos særligt følsomme personer.
Selvom vor konkrete viden om de miljømedicinske risici ved gyllespredning er relativt begrænset, mener jeg, at gyllespredning er forbundet med så store gener for både mennesker og miljø, at dette miljøproblem bør forebygges snarest. Der findes i dag teknisk mulighed for at formulde gylle i specielle anlæg. Sådanne eksisterer allerede i Sverige og i USA, og der påtænkes opførelse af et lignende anlæg her i landet. En anden mulighed er opførelse - og anvendelse af biogasanlæg, hvorved gyllen kan anvendes til energiproduktion. En ulempe er det dog, at slammet fra biogasanlæg egner sig dårligt til spredning på markerne, idet gødskningsværdien er lav.
Min konklusion er, at gyllespredning er et alvorligt miljømedicinsk problem med potentielle helbredsrisici for både husdyr og mennesker, og forebyggelse er, efter min opfattelse, særdeles nødvendig.
xxx