Seks mia.
kroner er prisen for 15 procent færre svin i Holland
AMSTERDAM
(Reuters) -- Den hollandske regering har i slutningen af marts i år lanceret en
økonomisk fordelagtig ophørsordning, der skal få hollandske svineproducenter til at
lægge op i et forsøg på at dæmpe den forurening af grundvandet, som er forbundet med
industriel husdyrproduktion.
Knap 6 mia.
danske kroner (1.77 mia. Guilders) vil blive udbetalt over de kommende to år i henhold
til denne ordning, der forventes at medføre et fald i antallet af hollandske svin på 15
procent, ifølge Gerard Westerhof der er talsmand for det hollandske
landbrugsministerium..
Holland,
der har næsten lige så mange svin som mennesker med henholdsvis 13 mio. svin i forhold
til omkring 15.5 indbyggere, er kommet under stærkt pres fra EU for at beskytte
grundvandet.
Ordningen
omfatter også fjerkræ og kødkvæg, men det er svært at forudsige den samlede reduktion
i antallet af husdyr, da det er uklart, hvor mange landmænd i hver branche der vil
tilmelde sig frivilligt.
Det
forudsiges dog, at omkring 6000 landmænd vil tage mod ophørsstøtten, men der er tale om
meget groft skøn, da nogle måske blot vælger at reducere deres produktion eller
skifte over til andre produktionsdyr. På ordningens første dag i marts lod 158 landmænd
sig registrere. Senest 20. april skal interesserede have meldt sig, og derefter nedsættes
støttebeløbet.
Landmænd,
der tilmelder sig ordningen, vil modtage 9120 kroner ( 270 Guilder) per svin, der sættes
ud. De vil også modtage støtte til nedrivning af de staldbygninger, der har været
anvendt til husdyrsproduktionen.
Betalingsordningen
er kommet i stand efter årelange stridigheder mellem regeringen, der ønsker at
begrænse forureningen fra husdyrgødning, og landmændene, der kræver større
kompensationsbeløb. En tidligere handlingsplan, der sigtede mod at beskære
svineproduktionen med 25 procent, blev blokeret i 1999, da svineproducenterne gik til
domstolene og fik medhold i deres krav om højere kompensation. Men for en måned siden
vendte svineproducenterne tilbage til forhandlingsbordet, da domstolene gav regeringen ret
til at beskære svineproduktionen med 10 procent uden at yde nogen form for kompensation.