Det skriver pressen

Forside
Ikke plads til flere svin i Danmark
Hver tredje gylletank mangler flydelag
Miljøregler og dyrevelværd forsvinder ikke
Fusk med husdyrtal i landbrugstoppen
Ritt Herregaard
Svineformand erkender for stor produktion 
Naboer til svinefarme rammes økonomisk
Flere penge i jordspekulation end i svineproduktion
Nej til svinefarm ved Ullerslev
Naturklagenævnet underkender svinefarm ved Esrum Sø
Skruen strammes i Holland
Kommunerne vil have bedre kontrol med svinebedrifter
Stop svinene
Hilsen fra den umælende natur
Luk en svinefarm hver uge
Kødsvineri på danske slagterier
Skjult milliardstøtte til svineprod.
Ritzau 15/4 ang. SF-udspil
Kjeld Hansens: Artikel i Praktisk Økologi
Notat fra Naturrådet
Kvælstofudledning bekymrer EU
Svineavlere bruger risikabel medicin

Landsbladet, den 7. december 2001

Hver tredje gylletank
mangler flydelag

En kontrol af flydelag på gylletanke i Løgumkloster kommune viser, at mere end hver tredje overtræder loven. Og det på trods af, at der blev gennemført en lignende kontrol i 1998, og at alle landmænd på forhånd fik personligt brev om, at kontrollen ville finde sted.

Af Karsten Himmelstrup

147 ejendomme blev besøgt i slutningen af oktober og begyndelsen af november, og 200 tanke blev kontrolleret. På 52 ejendomme var forholdene ikke i orden. På 19 ejendomme var flydelaget ikke i orden, mens der på 42 ejendomme var problemer med såkaldt dykket indløb. Og på otte ejendomme var der både problemer med dykket indløb og flydelag.
For at undgå diskussion og tvivl har kommunens medarbejdere accepteret flydelag, som kun dækker helt ned til 80 procent af overfladen, oplyser Elva Hansen fra kommunens tekniske forvaltning.
Elva Hansen er noget forbavset over tallene set i forhold til, at kommunen for få år siden har været gennem en lignende kontrolrunde, og at landmændene fik besked på forhånd. Hun mener ikke, at landmændene kan have overset den store debat om flydelag i medierne og derfor må være klar over situationens alvor.
Ifølge forslaget til en ny bekendtgørelse vil der i fremtiden være standardkrav om tæt låg og kun dispensation i tilfælde af, at der etableres et godt flydelag. Og hvis der bare én gang observeres problemer med flydelaget, falder dispensationen bort:
- Så kommer det for alvor til at koste penge for landmanden, siger Elva Hansen.
Løgumkloster Kommune vil nu sende en indskærpelse ud til de berørte landmænd, som får mulighed for at melde tilbage. Derefter får lov-overtræderne en uge til at få bragt forholdene i orden, hvorefter der gennemføres et nyt tilsyn. Og derefter kan det komme på tale med politianmeldelse.
Elva Hansen står for kontrollen i de seks sønderjyske vester-egnskommuner, og også i Bredebro og Højer kommune har der været lavet lignende tilsyn i efteråret. Resultaterne i disse kommuner er endnu ikke politisk behandlet, men skulle ikke været meget bedre end i Løgumkloster. 

xxx