11.9.2000
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Atmosfærisk Miljø for Ribe Amt

April 2000
Miljø- og Energiministeriet
Danmarks Miljøundersøgelser

2. Sammenfatning og konklusion

Denne rapport giver en indledende vurdering af luftkvaliteten i Ribe Amt baseret på eksisterende informationer, samt anbefalinger for, hvordan denne vurdering kan suppleres og detaljeres.

Den indledende vurdering er relateret til et nyt EU direktiv om vurdering og styring af luftkvaliteten, som sætter rammebetingelserne for vurdering og regulering af luftkvaliteten i Ribe Amt. Vurderingen er foretaget indenfor: trafikkens luftforurening, industriens og landbrugets luftforurening, samt luftforureningens påvirkning af landbrugs- og naturområder.

EU har vedtaget det såkaldte Rammedirektiv om vurdering og styring af luftkvalitet som med efterfølgende datterdirektiver vil fastsætte nye grænseværdier for 12 luftforureninger.

Rammedirektivet har som hovedformål, at der skal fastlægges grundlæggende principper for en fælles strategi med det sigte, at definere og fastlægge mål for luftkvaliteten i EU med henblik på at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed.
…

(uddrag af konklusionerne)

Ammoniak
Deposition af ammoniak og reaktionsproduktet ammonium i Ribe Amt forårsages for ca. 63% af kilder i Ribe Amt, mens kun ca. 28% af ammoniakudslippet i Ribe Amt afsættes i Ribe Amt. Ribe Amt har derfor stor indflydelse på denne deposition og kan også nedbringe den ved målrettede tiltag. Der er en stor rumlig variation i depositionen af disse stoffer, hvilket skyldes påvirkning fra lokale kilder. Depositionen er lavest ved havet og størst midt i amtet.
…

Overskridelse af tålegrænser for kvælstof
Kvælstofdepositionen er sammenlignet med tålegrænser for kvælstofdeposition for forskellige typer naturområder i amtet. Der er ikke taget hensyn til at tålegrænserne kan være forskellige for den samme naturtype. Det skal endvidere bemærkes, at konklusionerne er behæftet med usikkerhed, fordi den rumlige opløsning af modelresultaterne (5x5 km² = 2500 ha) er stor sammenlignet med størrelsen af naturområder (mere 1-100 ha). Indenfor de ruder på 2500 ha, hvor depositionen er beregnet for, kan der være en betydelig variation og af denne grund er de her præsenterede resultater noget usikre. Den procentuelle del af arealet for hvilket tålegrænserne for kvælstof er overskredet er følgende: overdrev (91%), heder (61%), ferske enge (17%), moser (100%), strandenge (0%), søer (100%) og skove (92%). Tålegrænserne for kvælstof overskrides således i en stor del af arealet for de forskellige naturtyper, bortset fra strandenge. Tålegrænserne, som er forskellige for forskellige typer naturområde, anvendes som et mål for den maksimale årlige deposition, som et økosystem på langt sigt kan tåle uden at lide væsentlig skade.

Sammendrag af de vigtigste anbefalinger

(uddrag)

1. Reduktion af ammoniakdepositionen fra landbruget

En stor del af arealet for forskellige naturtyper overskrider naturtypernes tålegrænser pga. for høj kvælstofdeposition. Belastningen kommer især fra ammoniak fra landbruget. 2/3 af depositionen af ammoniak og reaktionsproduktet ammonium kommer fra kilder i Ribe Amt. Det anbefales derfor, at Ribe Amt overvejer at få gennemført en mere detaljeret modellering af kvælstofdepositionen end det har været muligt i den foreliggende rapport. Hvorved opnås en bedre beskrivelse af de naturområder, som overskrider tålegrænserne, og et bedre udgangspunkt for begrænsning af ammoniakemissionen tæt ved naturområderne. Herved vil der også blive skabt et bedre grundlag for regulering af landbruget herunder i forbindelse med VVM-vurdering af store husdyrbrug.
…