For høj kvælstofudledning vækker bekymring i EU-landene

En tredjedel af Europas natur modtager for meget kvælstof. Et hollandsk system med afgift på tab af gødning af miljøet kan blive en realitet også i Danmark, vurderer lektor på Aarhus Universitet.

For meget næring rammer 38 mio. ha jord i EU-landene, og tages resten af Europa med, får knap 80 mio. ha (eller det, der svarer til et areal 15-20 gange større end Danmark) kvælstof i mængder, der ligger over tålegrænsen. Det fremgår af en statusrapport udgivet af Det Europæiske Miljøagentur.

Foreløbig er dansk landbrug sluppet for afgifter på kvælstof, men andre EU-lande har taget konsekvensen og indført grønne afgifter. Lektor Mikael Skov Andersen, Aarhus Universitet, vurderer, at et hollandsk system med afgift på næringsstoffer har de største chancer for at blive udbredt i resten af EU:

– Startskuddet gik i 1998, og foreløbig er systemet ifølge det hollandske landbrugsøkonomiske institut, som har opfundet det, kommet godt fra start. Jeg tror, vi ender med et tilsvarende system i Danmark med tiden, siger han til Politiken (10. januar.)

Den hollandske metode indebærer, at landmændene gratis kan tabe 150 kg kvælstof pr. ha, men den grænse vil i 2008 være trappet ned til 100 kg. Mikael Skov Andersen mener, at grænsen skal endnu længere ned, hvis der skal skabes en bæredygtig udvikling.

– Fra dansk side vil man nok sige, at 70-80 kg kvælstof vil være et acceptabelt tab, konstaterer han, og oplyser i øvrigt, at det har undret hans hollandske kolleger, at fordampning med ammoniak har været et meget lille tema i debatten herhjemme.

Til spørgsmålet, om den hollandske afgift har begrænset konkurrenceevnen, svarer Skov Andersen:

– Afgiften giver næsten ingen penge i statskassen, da alle landmænd kan håndtere kvælstoffet mere fordelagtigt end at betale afgiften. Frem mod år 2008 vil afgiften bide lidt hårdere, men der er tid til omstilling og forbedring af teknologien.

EU ventes i løbet af nogle år at stille krav om, at dansk landbrug mindsker ammoniakdampene. Udslippet, der især stammer fra grise- og kvægavl, skal reduceres fra c. 90.000 til 58.000 ton årligt fra 2010. Partierne bag Vandmiljøplan II har til gengæld accepteret, at regeringen har valgt at udskyde fremlæggelsen af en handlingsplan mod udslip af ammoniak med minimum halvandet år.

Kilde: Politiken (10.1.), 1. sektion, s. 5.