Nyheder 2001
Landbrugsmagasinet, 11. december 2001
Ikke plads til flere svin i Danmark
Produktionen af husdyr har toppet. I Danmark er der ikke plads til at øge produktionen af hverken mælk eller svin. Det mener Kent Skaanning, kendt som fremtrædende storproducent af svin og som tidligere formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
Læs hele artiklen

Landsbladet, 7. december 2001
Hver tredje gylletank mangler flydelag
En kontrol af flydelag på gylletanke i Løgumkloster kommune viser, at mere end hver tredje overtræder loven. Og det på trods af, at der blev gennemført en lignende kontrol i 1998, og at alle landmænd på forhånd fik personligt brev om, at kontrollen ville finde sted.
Læs hele artiklen her


Landsbladet nr. 38, 30. november 2001
Helga Moos kræver svinestank væk!
Venstre vil have gyllestanken fjernet, hvis man kan tro den bombastiske opsang MF Helga Moos (V) gav gyllebaronerne på generalforsamlingen i Landsforeningen af Danske Svineproducenter i sidste uge. Ifølge Landsbladet udtalte Helga Moos bl.a.:
- Det går altså ikke, at man mødes af en mur af gyllestank, når man kommer ud på landet i maj – årets dejligste måned...
- Vi, der gerne vil have en udbygning af svineproduktionen i Danmark, vi kan ikke vinde over resten af befolkningen, hvis hele landet stinker af gylle i maj.
Læs hele artiklen her

Danmarks Radio, P1-Orientering, 22. november 2001
Fusk med husdyrtal i landbrugstoppen
Ingen ved præcist, hvor mange svin der er i Danmark, fordi landmændene i stort omfang opgiver forkerte tal til de lovpligtige registre.
Ti ud af 14 topfolk fra landbruget, som Danmarks Radio har set efter i sømmene, opgiver stærkt afvigende tal i deres indberetninger til henholdsvis Plantedirektoratet og Det Centrale Husdyrregister (CHR).
For en af de fjorten bedrifter findes der ingen registreringer i Plantedirektoratet, til trods for at landmanden optræder i Husdyrregistret. I et andet tilfælde er et af Landbrugsrådets præsidiemedlemmer slet ikke bogført i CHR-registret, mens han optræder med et gødningsregnskab hos Plantedirektoratet.
Det er bestyrelsen for Danske Svineproducenter og de seks topfolk i Landbrugsrådets Præsidium, som Danmarks Radio har set efter i sømmene.
Hvis landbruget generelt opgiver urigtige talstørrelser i samme omfang som de 14 undersøgte topfolk, er der reelt ingen muligheder for at vide eller kontrollere, hvor store mængder kvælstof og fosfat, som landbruget udleder. Dermed stilles der et alvorligt spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for de seneste års handlingsplaner på vandmiljøområdet.
Det er freelance journalist Tom Heinemann, der har afdækket forholdene i landbrugstoppen for DR P1 Orientering.
Læs en afskrift af selve udsendelsen, der blev sendt første gang 22. November 2001. Klik her.
Du kan også høre udsendelsen ved at trykke her (kræver Realplayer)

9.11.2001
Svineproducent udnytter udlændinge
Endnu en af de store svineproducenter er kommet i myndighedernes søgelys, efter at politiet på Samsø og i Horsens slog til mod den østjyske storproducent Søren Mønster Sørensen, der både driver svineproduktion i Østjylland og på Samsø.
    Ifølge Horsens Folkeblad blev syv polakker anholdt og efterfølgende udvist af landet på Søren Mønster Sørensens svinefabrik på Samsø. Tre af polakkerne arbejdede på Samsø, og to af dem uden arbejds- og opholdstilladelse. Den tredje havde arbejdstilladelse, men til en gård i Jylland.
Kilde: Landsbladet, 9. november 2001

14/11/200
Ulovligt foder hos svineproducent
Mistanken om, at en af landets største svineproducenter har fodret sine smågrise med antibiotika styrkes, efter at der er fundet spor af tetracyclin.
Fødevareregion Ringsted har nu analyseret prøver af det stof, der 2. november blev beslaglagt hos en af landets største svineproducenter i Præstø. Prøverne viser forekomst af tetracyclin, og dermed er der bestyrket mistanke om, at der er anvendt ulovligt antibiotika i foderet til smågrisene. Antibiotika er forbudt i foderblandinger, fordi det kan give problemer med resistens hos mennesker. Analyserne skal danne grundlag for tiltalen mod svineproducenten og besætningsdyrlægen.
Kilder: Berlingske Tidende, RB (14.11.), 3. sektion, s. 2; B.T., RB (14.11.), s. 7; Politiken, RB (14.11.), 1. sektion, s. 14; Jyllands-Posten, RB (14.11.), Erhverv & Økonomi, s. 6.

8.11. 2001
Medicinrazzia mod svineproducent
Politiet har foretaget en razzia hos en af Danmarks største svineproducenter og har konfiskeret store mængder ulovlig indført medicin. Sagen er den største af sin art herhjemme.
En af de største svineproducenter herhjemme, gårdejer Peder Andersen, Præstø, er blevet sigtet for ulovlig brug af dyremedicin og ulovlig indførelse af medicin. Det var et tip fra en tidligere medarbejder, der førte til, at Vordingborg Politi nu har ransaget to ejendomme ved Præstø, hvor store mængder medicin blev konfiskeret. Sagen betegnes som den største af sin art herhjemme.
Blandt den beslaglagte medicin formodes der at være 35 kg af stoffet tetracyklin. Stoffet må kun anvendes til syge grise og ikke forebyggende, som det sandsynligvis er sket ved Præstø. Desuden forventes medicinen at indeholde ulovlige hormoner.
Når dyr proppes med antibiotika kan de risikere at blive resistente, en resistens, som kan overføres til mennesker, der spiser dyrene.
Fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) er chokeret over sagen og forventer, at der falder dom, idet svineproducenten kan blive tiltalt for overtrædelse af straffeloven.
Kilder: Berlingske Tidende (8.11.), 3. sektion, s. 1; Ekstra Bladet (8.11.), s. 29; Jyllands-Posten (8.11.), Erhverv & Økonomi, s. 3.

7/11/2001
Landbrugsformand slipper med advarsel
Selv om han har produceret flere svin, end han har miljøgodkendelse til, slipper formanden for Landbrugets Arbejdsgiverforening med en henstilling om at få bragt orden i forholdene.
Det bliver ikke til en politianmeldelse af Jens Lorentzen, formand for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA), selv om han har produceret flere svin på sin gård, end kommunens miljøgodkendelse tillader.
Beslutningen er taget af Teknik – og Miljøudvalget i Ribe Amt på et møde i går. Landbrugsformanden slap med en henstilling om at bringe orden i forholdene inden for den nærmeste fremtid. Sker det ikke, vil udvalget indgive en politianmeldelse.
Kilde: Jyllands-Posten, RB (7.11.), Erhverv & Økonomi, s. 5.
Læs også: Arbejdsgiverformand snyder med svineproduktion, 12. okt. 2001.

Politiken, 20. oktober 2001 
Ritt Herregård
Vi har endnu til gode at se den første sag mod dansk landbrug for organiseret dyremishandling. En køretur gennem det danske land overbeviser enhver om, at stanken fra svinefarmene er værre end nogensinde....

Sådan skriver socialrådgiver og pædagog Hanne Ahm i debatten om frit løb for svineproduktionen herhjemme.
Læs hele artiklen på: Ritt Herregård

12. oktober 2001 
Arbejdsgiverformand snyder med svineproduktion
Formanden for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) Jens Lorenzen har i flere år drevet en ulovlig overproduktion af slagtesvin på en gård i Gl. Hviding syd for Ribe. Ifølge Landsbladet nr. 41 har Jens Lorenzen i de seneste tre år produceret henholdsvis 14 procent, otte procent og seks procent for mange svin i forhold til miljøgodkendelsen. Jens Lorenzen, der er en af de toneangivende i dansk landbrug, bl.a. som SALA-formand og bestyrelsesmedlem i Danish Crown, har erkendt ulovlighederne, og han mener ikke, at de bør få konsekvenser for hans tillidsposter.
    I begyndelsen af 2001 måtte en anden fremtrædende landbrugsrepræsentant opgive alle sine tillidsposter, da han blev meldt til politiet for en tilsvarende forseelse. Det var formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Carsten Lind Pedersen, der systematisk havde overtrådte Brædstrup Kommunes miljøgodkendelse gennem flere år.
Læs mere: Svineformand erkender for stor produktion 

11. oktober 2001
Fynske bønder skifter til svin
Fyns Amt spytter så at sige godkendelser til udvidelse af svinefarme ud for øjeblikket. Indtil videre har 112 landmænd fået ja til at udvide svineproduktionen med cirka 5.000 dyreenheder (150.000 slagtesvin, red.). Amtet har i år fået ialt 217 ansøgninger, hvilket har betydet, at ansøgningerne i nogen tid har hobet sig op.
    - Af de 217 sager, vi har modtaget, er i dag de 155 afsluttet, hvilket svarer til 71 procent, og det må da siges at være flot. Endnu mere glædeligt er, at hele 112 af disse sager har fået et klart ja til udvidelsen. I 41 af sagerne har vi forlangt en VVM-redegørelse, og af dem er foreløbig fire endt med et ja. Mig bekendt er der ingen andre amter i landet, der har sagt ja til så mange udvidelser, siger formand for teknik- og miljøudvalget, Carsten Abild (V).
Ifølge svineavlskonsulent Morten Thomsen, Agrogården i Ringe, kan de mange ansøgninger skyldes, at flere kvægproducenter for tiden lægger om til svineproduktion.
Selv om det ikke er alle ansøgere, der agter straks at gå i gang med at udvide svinestaldene, så kan man imødese, at svin vil blive den helt dominerende animalske produktion i fynsk landbrug, og at Fyn i forhold til andre amter i Danmark virkelig vil blive svinelandet.
Kilde: Landbrugsmagasinet, nr. 41, 11. oktober 2002.

11. oktober 2001
Fortsat flere svin i Sønderjylland
Udvidelsen af svineproduktionen i Sønderjylland kan ikke stoppes. Det er konklusionen, efter at amtet har undersøgt mulighederne for at styre og påvirke udvidelserne af svineproduktionen.
Formanden for amtets teknik- og miljøudvalg, Jens Andresen (V), siger, at lovene for udvidelser er generelle for hele landet, så derfor kan amtet ikke lave nogen begrænsninger.
Det socialdemokratiske amtsrådsmedlem Karsten Meyer Olesen har tidligere bedt om et midlertidigt stop for udvidelser af svineproduktionen.
Amtet kan dog tage højde for, om en svinefarm ligger i den rigtige afstand i forhold til sårbar natur og naboer.
Kilde: Landbrugsmagasinet, nr. 41, 11. oktober 2002.

11. oktober 2001
Friluftsrådet:
Nej til flere svin og kvæg
Naturen kan ikke klare flere store svine- og kvæggårde.
Det mener man i naturorganisationen Friluftsrådet, som har besluttet at protestere mod alle ansøgninger fra landmænd, der vil udvide produktionen.
 Friluftsrådet har derfor blandt andet protesteret mod et kvægbrug i Børkop, der vil mere end fordoble produktionen.
Kvægbruget ligger i Viuf Skov, hvor der er flere orkidéarter. Desuden skal gyllen spredes over et område, hvor der er særlige drikkevandsinteresser.
Sådan en udvidelse er forkastelig, skriver Friluftsrådets amtsformand Lars Petersen i en protest til amtet.
Han mener ikke, der er plads til at sprede mere gylle i Vejle Amt.
    - Nu har vi nået smertegrænsen for udbringning af gylle. Vi har mange sårbare områder, som vi skal tage hånd om, siger han.
Lars Petersen mener ikke, det vil hjælpe at skelne mellem landbrug, der ligger i sårbar natur og mindre sårbar natur.
    - Vi har ikke noget, der hedder mindre sårbar natur, siger Friluftsrådets amtsformand.
Vejle Amt regner med at have et forslag klar til en udvidelse af kvægbruget i Børkop i begyndelsen af december.
 Kilde: Landbrugsmagasinet, nr. 41, 11. oktober 2002. 

10/10/2001 
Landmand løser gyllens miljøproblemer
Jyllands-Posten har været på besøg hos en vestjysk landmand. Han har opfundet fremtiden for danske svineproducenter. Eksperterne er begejstrede for hans løsninger af gyllens miljøproblemer.
En vestjysk landmand har formentlig opfundet fremtiden for danske svinelandbrug. 10. mio. kr. har landmand Kent Skaaning investeret i sagen.
Takket være opførelsen af et biogasanlæg er Skaanings landbrug mere end selvforsynende med energi - produceret af gyllen. Han er i stand til at sælge strøm til 400 husstande. Men den store nyskabelse er anvendelsen af en såkaldt dekanter-centrifuge. Sådanne centrifuger bruges gerne i industrien, men er aldrig før blevet introduceret til landbruget.
Centrifugen er i stand til at udvinde op til 85% af organisk kvælstof, fosfor og andre mikromineraler i gyllen. Disse stoffer skader vandmiljøet, hvis de kommer ud på markerne i for koncentrerede mængder - det problem løser centrifugen ved at omdanne dem til et tørstof, der let kan transporteres til marker på steder i landet, hvor der er færre husdyr. Og den gør det oven i købet meget billigt i forhold til de eksisterende metoder.
Endnu nu et miljømæssigt plus ved Skaanings tiltag er en rørlægning i markerne, der sammen med vandingsmaskiner kan sprede gyllen med en reduktion på op til 40% i ammoniak-udledningen.
Eksperter fra Danmarks Jordbrugsforskning kalder Kent Skaanings ideer og tiltag for enkle, visionære og virkningsfulde.
Kilde: Jyllands-Posten (10.10.), Erhverv & Økonomi, s. 3.

Landbrugsmagasinet, nr. 39,  27. sept. 2001
Pensionskasser vender svineproducenter ryggen
Tårnhøje problemer med sure naboer, stank af gylle, rådvilde politikere og ikke mindst den massive negative omtale, der i den seneste tid har været af de store svineproducenter i TV- radio og aviser, får nu nogle af de største pensionskasser herhjemme til at trække sig ud af landets største svineproduktionsselskab, Dansk Primær Landbrug, der går under navnet DPL Invest A/S.
    PKA, Danica, Kommunernes Pensionsforsikring, Top Danmark og Unibank for bare at nævne nogle, har nu besluttet at trække sig ud af selskabet, fordi organisationerne ganske enkelt ikke mere kan leve med det dårlige image, de store svineproducenter har i dagens Danmark.
    - Politisk og menneskeligt er der ikke begejstring for de store svinebrug, siger direktøren for PKA, Troels Gunnergaard.
    En væsentlig grund til, at PKA har valgt at droppe DPL Invest er producenternes holdning. Svineproducenterne ønsker at få mest muligt afkast i det selskab, de har sammen med de eksterne investorer.
    - Vi hører ikke hjemme i den form for business. Det kan ikke undgås, at denne holdning er et grundlæggende konfliktelement i den konstruktion, siger Troels Gunnergaard.
    DPL Invest omsætter for omkring 260 millioner kroner årligt herhjemme.
xxx

Ritzau, 10-9-2001
Svineproducenter står i kø for at udvide    
Langt flere nordjyske svineproducenter end forventet planlægger, at få flere grise i staldene.
   Nordjyllands Amt havde i år ventet 4-6 ansøgninger fra landmænd med mere end 250 dyre-enheder, som ønsker at udvide deres besætninger.   
   Men allerede nu er tallet op på 13 ansøgninger, og dermed har amtet 28 ansøgninger, der venter på en afgørelse. De kræver alle en miljøredgørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - og efterfølgende regionplantillæg.
   - Svineproducenter skal nu planlægge i endnu bedre tid, og derfor søger de i god tid, inden de skal bruge byggetilladelsen, siger Bent Klovnhøj, der er formand for LandboNords Svinerådgivning til DR Nordjylland.
   Han mener desuden, at det spiller ind, at svineproducenter generelt klarer sig bedre økonomisk i år end i 2000.
   Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik var der per 1. juli godt 13 millioner svin i Danmark.

6.9.2001
Gylle-stank ødelægger livet på landet
I Flemløse på Fyn bliver beboerne drevet fra hus og hjem på grund af stanken fra den nærliggende svinefarm. Sagen er nu givet videre til Miljøcenter Fyn, men Danmarks Naturfredningsforening mener, at svinefarmene bør betragtes som industri og dermed bør leve op til regler for luftforurening og ammoniakudslip.
Ruth Schmidt fra Flemløse på Fyn holder sig inden døre, når vinden er i syd. Lugtforurening og ammoniakudslip fra to nærliggende svinefarme generer ikke kun lugtmæssigt, men har også farvet hendes tag og træværk grønt. Hun har nu klaget til Miljøcenter Fyn, en fælleskommunal miljøkontrol, men landmanden har endnu ikke fået et påbud.
– Det er en tyk og kvalmende stank, der er så slem, at vi hverken kan tørre tøj ude, lufte ud i huset eller overhovedet opholde os ude. Lugten går mig lige i halsen. Engang var jeg nødt til at kaste op bag en busk, da jeg var ude at spadsere, siger Ruth Schmidt.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at svinefarmene bør underlægges reglerne for industri, som bl.a. omfatter mål for luftforurening og udslip af ammoniak. Landmændene kan få en miljøgodkendelse, som gælder i mange år, men forslaget ville kræve økonomisk støtte til de hårdest ramte.
– Vi har flere gange overfor politikerne fremført, at den intensive husdyrproduktion, som jo ofte er store svinefarme, skal betragtes som industrivirksomheder. På den måde vil der være krav til f.eks. skorstenshøjde og lugt, men i dag er der ingen regler for, hvor meget det må lugte fra svinefarmene, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz.
Kilde: B.T. (6.9.), s. 19.

21. august 2001
Enormt fosfatsvineri i dansk landbrug
Selvom det er muligt at nedsætte fosfatudledningen fra danske svineproduktioner med ca. 30%, benytter danske svineproducenter ikke muligheden. Udledningen af fosfor vurderes af eksperter til at være ”en bombe under dansk vandmiljø”.
Danske svineproducenter sviner bevidst unødigt meget. Det sker, fordi de undlader at benytte sig af enzymet fytase, der nedsætter udledningen af fosfat via gyllen med 30%. Selvom enzymet har været på markedet i årevis, har danske svineproducenter forholdt sig passive. Ved at tilsætte fytase til svinefoderet optager dyrene fosfatet i kroppen i stedet for, at det havner i gyllen. Fosfat er medvirkende årsag til, at danske søer og farvande fra tid til anden lider under iltsvind. Brugen af fytase, som er udviklet og lanceret af Novozymes, er ellers udbredt i mange andre lande, hvor myndighederne kræver, at svineproducenterne fører regnskab med fosfatudslippet. Men det krav stiller de danske myndigheder ikke.
– Vi ser ofte os selv som foregangsland på miljøsager. Med det undrer mig, at vi er så langt efter udlandet på fosfatområdet, siger administrerende direktør i Novozymes, Steen Riisgaard. To danske vandmiljøplaner har siden 1987 nedbragt fosfatudledningen fra 9.000 tons til 3.000 tons i 1999. Det er alene som følge af, at byspildevandet er blevet renset. Derimod er fosfatudvaskningen fra markerne fordoblet til 2.000 tons siden første vandmiljøplan i 1987, viser undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Undersøgelser fra Danmarks Jordbrugsforskning viser, at Danmarks marker er blevet tilført fosfat i så rigelige mængder, at de nu er mættede. Det kan blive altødelæggende for det danske vandmiljø, da mættede marker vil sende fosfaten direkte ud i vandløbende, advarer DMU.
– Vi står overfor et temmelig stort miljøproblem. Ingen ved, hvad der vil ske, hvis fosforbelastningen øges, men det kan forventes, at vandkvaliteten vil blive forringet i kystområderne, siger Bo Riemann, forskningschef ved DMU. Dansk Landbrugs Grovvareselskab, DLG, vurderer, at regler om fosfatregnskaber, som svineproducenterne skal leve op til, vil sætte skub i brugen af fytase og dermed hjælpe på den alarmerende udledning.
Kilde: Berlingske Tidende, 21.8.2001.


10. august 2001
Fjord truet af gylleforurening
Nakskov Indrefjord trues af forurening med gylle fra Ryde Å. Åens vand holdes nu tilbage og iltes, før det ledes ud i fjorden.
Den fredede Nakskov Indrefjord trues af gylleforurening fra Ryde Å, Lollands længste vandløb. Forureningen blev opdaget onsdag aften, og åens vand holdes nu tilbage ved pumpestationen i Holleby ud for Nakskov.
– Vi vil ilte vandet hele natten og så lukke det ud fredag sammen med alt det nye vand, der er kommet til. Vi har foreløbig målt ammoniakindholdet, og det er nu under niveauet, hvor det slår fisk ihjel, sagde Jakob Lysholt, souchef i Storstrøms Amts miljøafdeling i går.
Kilde: Berlingske Tidende, RB (10.8), 1. sektion, s. 2.

Landsbladet, uge 21, 2001
Svineproduktion på ny rekordkurs
Af Bjarne Nørum
Aldrig er der blevet produceret så mange slagtesvin i Danmark, som der gør i år. Den seneste prognose fra Danske Slagterier viser, at de ugentlige slagtninger fra juli vil være på mere end 400.000 om ugen.

 Kun fire gange tidligere i historien har de gennemsnitlige ugentlige slagtninger været så høje
- Det er en tendens vi ser, når priserne stiger, forklarer Bent Claudi Lassen, formand for Danske Slagterier.
Han peger på, at erhvervet er kommet igennem fortrædelighederne med dårlig økonomi, BSE og mund- og klovsyge uden store skrammer.
- Det gør dansk svineproduktion til en klar vinder og viser, der er gejst og vilje. Men stigningen er større end oprindelig beregnet, siger han.

25 mio. slagtesvin
Holder prognosen, så når antallet af slagtninger op på over 25,5 mio. svin hos de tre andelsslagterier.
Men Bent Claudi Lassen tror ikke, at det vil påvirke debatten om miljø og størrelsen på landbrugsproduktionen.
- Vi lever op til principperne om bæredygtighed og miljørigtig produktion. Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men vores udgangspunkt er godt, fastslår Bent Claudi Lassen.
Han fremhæver, at den danske produktion gennem mange år har arbejdet med harmonibegrebet.
- Vi har en bedre balance i fordelingen af produktionen. Derfor har vi heller ikke set den koncentration af svinebrug, som er særligt i Holland, men også i dele af Belgien og Frankrig, fastslår Bent Claudi Lassen.
xxx

20. juni 2001
Sommerhusudlejer tabte retssag om gyllelugt
En sommerhusudlejer på Bornholm har som en af de første i landet måtte tilbagebetale husleje pga. gyllestank.
Lugten fra gylletanken kun 25-30 meter fra ferieboligen var så stærk, at et jysk ægtepar nægtede at bo i lejligheden.
Sagen blev afgjort ved retten, og udlejeren, der bor i Rønne, blev dømt til at betale lejen tilbage samt sagens omkostninger, i alt næsten 14.000 kr.
Kilde: DR Bornholm, 20. juni 2001

 Landbrugsmagasinet, 28. juni 2001
Naboer til svinefarme rammes økonomisk
Naboer til store svinefarme får nu for alvor kærligheden fra den stigende mængde ammoniakdampe at føle på deres egen pengepung. En husejer i den lille landsby Stae i Hals kommune, der ligger ved Limfjorden, har for nylig af sin kommune fået at vide, at hans hus er faldet med 50.000 kroner i værdi siden sidste ejendomsvurdering.
    - Kommunen vil ikke oplyse helt præcist, hvorfor mit hus pludselig er faldet med 50.000 kroner i værdi siden den sidste ejendomsvurdering, men min egen opfattelse er, at det kun kan skyldes, at jeg har en stor svineproducent til nabo, siger ejeren Thomas Frank Christensen.
    Og vurderingsformand Peter Christensen, Hals Kommune, er tilbøjelig til at give ham ret.
Læs hele artiklen

Landbrugsmagasinet, 28. juni 2001
Flere penge i jordspekulation end i svineproduktion
Selv om svineproducenterne tjener store penge for tiden, så er kapitalgevinsterne ved opkøb af jord langt større end fortjenesten på selve produktionen. Alene på de mindre og mellemstore svinebrug er egenkapitalen i løbet af blot to år vokset med 1,4 mio. kroner pr. bedrift i kraft af værdistigningen. Det skriver Landbrugsmagasinet, der er medlemsblad for Dansk Familielandbrug.
Læs hele artiklen

18. juni 2001
Sejr over svinefabrikker
Tre afgørelser fra Naturklagenævnet vil få stor betydning for Fyns Amts behandling af ansøgninger om udvidelse af svinebesætninger. I samtlige afgørelser fik amtet medhold i sin vurdering af, hvilke gårde der skal have udvidelserne miljøvurderet. Afgørelserne siger noget om, i hvilke tilfælde amtet kan forlange en VVM-høring, altså en undersøgelse af udvidelsens virkning på miljøet, når der er tale om besætninger på under 250 dyreenheder. Dermed kan de få betydning for fremtidige sager på Fyn og i landets øvrige amter. Ved udvidelser, der bringer antallet af dyreenheder op over 250, skal virkningerne på miljøet i alle tilfælde undersøges, inden der gives tilladelse til udvidelse.
Kilde: Politiken, Ritzaus Bureau.

8. juni 2001
Slut med gyllespredning med vandkanoner
For at undgå, at mennesker og dyr kommer i kontakt med mikroskopiske vanddråber fra gyllespredning med vandkanoner, forbyder miljøministeren spredningen fra 1. august.
Fra 1. august er det forbudt at sprede fortyndet gylle ved hjælp af vandkanoner. Der er nemlig ifølge en risikovurdering fra Statens Veterinære Serumlaboratorium fare for, at mennesker og dyr kan blive smittet med sygdomme ved spredningen. Mikroskopiske vanddråber - såkaldte aerosoler - kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter. Derfor indfører miljøminister Svend Auken (S) forbudet.
Kilder: Berlingske Tidende, RB (8.6.).

2. juni 2001
Nej til gyllestank i Ullerslev
Svend Auken redder beboernes livskvalitet
Højreby kommune har nu sat endeligt punktum for den efterhånden lange strid om staldbyggeri ved landsbyen Ullerslev på Lolland.
Gårdejer Jørgen Højgaard får ikke lov til at bygge den stald, som beboerne i landsbyen har protesteret kraftigt imod.
Dette blev en realitet efter Højreby tekniske Udvalg har besluttet, at sagen om staldbyggeri skal behandles efter de nye regler for staldbyggeri.
Ifølge disse regler, indført af miljøminister Svend Auken ved årsskiftet, er det forbudt at bygge tættere på landsbyer end 300 meter, og dermed må der gives afslag på ansøgningen.
Sagen er dermed endeligt afgjort og skal ikke senere behandles i byrådet.
Læs mere

26. maj 2001
Naturklagenævnet underkender svinefarm ved Esrum Sø
Både miljøministeren og Frederiksborg Amt er blevet underkendt af Naturklagenævnet i sagen om en svinefarm ved Esrum Sø. Reglerne for naturbeskyttelse er ikke overholdt, og VVM-redegørelsen er vedtaget uden offentlig høring, mener Naturklagenævnet.
Læs mere

26/5-2001
Halv milliard kroner i skjult EU-støtte til danske svineproducenter
Japanske husmødre fik størst glæde af de mange bistandskroner, som EU forærede danske svineproducenter i 2000. Af de 473 mio. kroner, EU udbetalte som eksportstøtte til dansk svinekød, gik de 104 mio. til at billiggøre svinekødet for de japanske forbrugere. For Japans vedkommende var der tale om en stigning på 20 mio. kroner fra 1999.
   Russiske husmødre var dog igen i 2000 de absolutte topscorere i tilskudslotteriet med 148 mio. kroner, hvorimod de amerikanske forbrugere måtte nøjes med sølle 77 mio. kroner til at dæmpe flæskepriserne mod 147 mio. kroner i 1999.
    Blandt de 75 danske svineeksportører, der modtager bistandshjælp fra EU, var det atter Danish Crown, der scorede kassen med hele 143 mio. kroner. Der er der dog tale om et markant dyk siden 1999, hvor snabelen i EU-kassen sugede hele 234 mio. kroner hjem. Dog hentede Tulip International (der ejes af Danish Crown) 85 mio. kroner hjem i 2000. 
    Der eksporteres ikke mange kilogram dansk svinekød uden støttekroner fra EU. Oversigten fra FødevareErhverv for året 2000 viser, at den danske svineeksport modtager støtte til hele 113 lande. Det er rundt regnet halvdelen af verdens lande. 
Læs mere 

17. maj 2001
Stop for gyllestank i Holland
Hollænderne slipper for lugtgener fra svinestalde fra 2002
Ministrene i den hollandske regering er blevet enige om et forslag til ammoniak-handlingsplan, der er langt mere progressiv og fremtidsorienteret end det beskedne forlig om samme problemstilling herhjemme.
Ifølge forslaget skal alle nye stalde for svin, malkekvæg og fjerkræ være "emissions-fattige". Det betyder, at der fastsættes en grænseværdi for emission af ammoniak m.v. for hver eneste dyreart pr. dyr, så staldene i princippet ikke længere forurener lokalsamfundet med gyllestank.
For eksisterende stalde udformes en overgangsordning, så også de bliver ombygget til at være "emissionsfattige" indenfor en bestemt periode. Forslaget er sendt til det hollandske parlament, og det forventes at træde i kraft den 1. januar 2002.
I Holland er det allerede forbudt at udbringe gylle med de gammeldags metoder, der stadig anvendes herhjemme. Både bredspredere og slæbeslange-teknikken er forbudt. Gylle skal nedfældes overalt i Holland, således at lugtgenerne reduceres til et absolut minimum, samtidig med at der opnås en langt bedre udnyttelse af kvælstoffet i gyllen. Hollænderne har også forlængst indført loft over forureningen med fosfor med kvoter pr. arealenhed, i modsætning til herhjemme hvor der stadig er frit slag for den voldsomme fosforforurening fra gyllen.
Læs mere på det hollandske miljøministeriums hjemmeside: www.minvrom.nl
xxx

Danmarks Statistik, 27. april 2001:
Største svinebestand nogensinde
Den samlede bestand af svin blev opgjort til 12.686.000 dyr den 1. april og er dermed steget med hele 8 pct. i forhold til tællingen på samme dato sidste år, hvor bestanden blev opgjort til 11.695.000. Der er tale om en stigning i både faktiske og sæsonkorrigerede tal.
Såvel antallet af drægtige søer som diegivende søer er steget med henholdsvis 1 og 2 pct. Stigningerne for de øvrige kategorier er ret ensartet og i størrelsesordenen 2-3 pct. Der er således skabt forudsætninger for en stigning i den samlede svineproduktion.
Stigningen viser, at hverken miljømyndighedernes bekymringer og trusler om indgreb eller de mange konflikter mellem svineproducenter og gylleramte landsbyer gør noget indtryk.
Læs nærmere på:  http://www.dst.dk/dst/55
Læs også: Flere eller færre svin?

30. april 2001
Fosfor fra gylle ødelægger vandmiljøet
Sandede gyllemarker i Sønderjylland, Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter er overmættede med fosfor
Nye målinger fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF) viser, at mange marker har overskredet det kritiske mætningspunkt for, hvad jorden kan tilbageholde af fosfor. Forskerne konkluderer derfor, at der er en øget risiko for udvaskning af fosfor fra landbrugsjorden i de kommende år. Det kan betyde, at milliardinvesteringer i fosforfjernelse fra byspildevand er sket forgæves.
De højeste mætningsgrader er konstateret på sandjorder i de amter, hvor man generelt også finder den største husdyrtæthed. Det drejer sig især om bestemte kommuner i Sønderjylland, Ribe, Ringkøbing og Nordjyllands amter.  Stigningen i markjordens fosforindhold er ikke kun er begrænset til topjorden (0-25 cm), men kan nu også påvises i underjorden (25-50 cm).
Målingerne fra DJF understøttes af de intensive landsdækkende målinger fra Vandmiljøplanens Overvågningsprogram. De viser at det årlige fosfortab fra dyrkede marker nu er 0,4-0,5 kg fosfor pr. hektar mod tidligere 0,2-0,4 kg fosfor pr. hektar. Til sammenligning er fosfortabet fra naturarealer på omkring 0,1 kg fosfor pr. hektar.
Forskerne ved DJF peger på flere muligheder for at opnå en bedre fosforbalance, herunder optimal fodring og seperation af gylle. Det vigtigste er dog, at man målretter indsatsen mod de arealer, hvor risikoen for fosfortab er stort. Det kan være arealer tæt på vandløb, eller arealer med specielle jordbundsforhold og hvor der over en længere periode er blevet tilført husdyrgødning.
Yderligere oplysninger fås hos: Danmarks JordbrugsForskning, tlf. 89 99 19 00

Landsbladet, 5. april 2001:
Stop jagten på mere jord
 Landbrugets topøkonom advarer mod stordrift - dømt til at mislykkes
"Målet i sig selv er ikke at blive større ved at købe naboens jord eller presse så mange dyreenheder i staldene som muligt. Prøv hellere at tænke i nye former at samarbejde på bedrifterne imellem. Det giver lige så god økonomi og det er det, resten af samfundet ønsker."
De kontante udmeldinger kommer fra landskonsulent for Driftsøkonomi, E. Schønning Madsen, i et interwiev i Landsbladet, nr. 14, den 6. april.
Han opfordrer landmændene til at sadle om og ikke basere fremtiden på mål og metoder, der ligger på kant med lovgivningen og i stigende grad har folkestemningen imod sig. Det er ikke alene en kamp, der på forhånd er dømt til at mislykkes. Det er også penge ud af vinduet, siger E. Schønning Madsen.
Det bør ikke længere være målet at købe naboens jord, vride 11.000 kilo mælk ud af hver eneste ko eller få en so til at føde op mod 30 smågrise om året.
     - Alternativet er alle former for samarbejde, pasningsordninger og nye modeller inden for forpagtning - kun fantasien sætter grænserne, mener landskonsulenten.
 xxx

Svin i Danmark pr.1. januar 2001:
Svinebestanden vokser og vokser
Den samlede bestand steg med 6 pct. på et år
Den samlede svinebestand er opgjort af Danmarks Statistik til 12.642.000 stk. den 1. januar 2001, og er dermed steget med 6 pct. i forhold til tællingen den 1. januar 2000, hvor bestanden blev opgjort til 11.914.000 stk. De sæsonkorrigerede tal viser stigninger for alle kategorier svin.
Læs hele meddelelsen

2/3/2001
Regler for udvidelse af svineproduktion strammes
Hvis en landmand vil udvide sin husdyrproduktion, vil det med en ny vejledning fra Miljøministeriet blive sværere i fremtiden
Det bliver sværere for landmænd at udvide deres husdyrproduktion. Det er konsekvensen af en ny miljøvejledning, som miljøminister Svend Auken (S) har udsendt til amter og kommuner rundt om i landet. Her præciserer han, at amtet skal kræve en undersøgelse af de varige virkninger på miljøet – også kalder en VVM-undersøgelse - også af nye husdyrbrug eller udvidelser af husdyrbrug på mindre end 250 dyreenheder, hvis den pågældende etablering skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Er konsekvenserne uacceptable, må landmanden ikke udvide landbruget.
Kilder: Aktuelt (2.3.), s. 4; Jyllands-Posten, RB (2.3.), Erhverv & Økonomi, s. 4.

Politiken 25.02.2001, m.fl.
Vred svineproducent blokerer storslået naturgenopretning

Frederiksborg Amt går glip af gratis søprojekt på 600 hektar
En tørlagt sø i Græsted får ikke noget vand, selv om jordbrugskommissionen i Frederiksborg Amt havde planlagt at genoprette den. Svineproducent Carl Bruun fra den stærkt medieomtalte Esrumgård, som er medlem af kommissionen, har nedlagt veto mod planen, fordi han mener, landbrugsjord er en knap ressource i området.

Der er tale om den samme svineproducent, som sidste år krævede tilladelse til at sprede gylle på marker ned til Danmarks reneste sø, Esrum Sø. Dengang fik Carl Bruun kun tilladelse til en begrænset udledning af gylle, da amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen personligt greb ind i den meget omtalte sag. Svineproducentens blokering af søprojektet ses derfor af nogle kilder i området som en personlig "tak for sidst" til Venstre-amtsborgmesteren, som formentlig må acceptere, at det er svineproducenten, der bestemmer den fysiske planlægning af landskabet i denne sag. Det betyder, at borgerne i Frederiksborg Amt går glip af den gratis sø på 600 hektar, som den almennyttige Aage V. Jensens Fonde stod parat til at finansiere.
Den groteske sag har fået fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) til at foreslå en omlægning af jordbrugskommissionerne, så landbrugsinteresserne får mindre afgørende betydning.
– Det er meget problematisk, at jordbrugskommissionerne ikke altid forstår, at der er andre hensyn at tage, end at jord skal bruges til produktion, siger fødevareministeren til Politiken. 
Venstre vil ikke udtale sig om ændringen af jordbrugskommissionernes kompetence. Men næstformand og amtsborgmester i Frederiksborg Amt, Lars Løkke Rasmussen (V), har bedt Ritt Bjerregaard om hjælp til at underkende det konkrete veto. Hun vurderer dog, at der ikke er noget at gøre, med mindre der er noget retligt forkert i vetoet.
xxx

Landbrugsmagasinet, 15.2.2001
Kommuner kræver bedre kontrol med svinebedrifter
Kommunerne er efterhånden så trætte af de dårlige muligheder, de har for at kontrollere de store svinebrug, at de forlanger nye regler på området.
Det skriver Landbrugsmagasinet, der fortsætter med at citere den konservative borgmester i Juelsminde Kommune for at sige:
"Når vi for eksempel spørger en svineproducent, der har søgt om lov til udvidelse eller nybyggeri, om vi må have lov til at se de faktiske tal for hans produktion, så nægter han os indsigt i papirerne og sender i stedet en klage over kommunens behandling videre til Skov- og Naturstyrelsen. Som oftest går der et halvt år inden der kommer noget svar fra styrelsen og samtidig producerer landmændene videre, som om ingenting er sket. Og sådan fortsætter det...
Læs hele artiklen

2.2.2001
Svineproducenter tjener millioner på kogalskab 
Det er et samlet dansk landbrug, der i disse dage lægger uhørt hårdt pres på Fødevareministeren og de danske skatteydere for at få 826 millioner kroner ekstra i tilskud til bekæmpelse af kogalskab. Men i virkeligheden kunne landbruget sagtens selv betale ud af de store ekstraindtægter, som man henter på kogalskaben. Faktisk tjener danske svineproducenter 150 millioner kroner ekstra om måneden i denne tid på grund af BSE-krisen. Det skriver ugebladet Ingeniøren.
    Dertil kommer, at danske skatteydere allerede i stort omgang betaler landbrugets udgifter til bekæmpelse af kogalskab. Ifølge Politiken kommer BSE-regningen til skatteyderne alene i år til at lyde på mellem 300 og 400 mio. kroner.
Læs videre

19.1.2001
Svineformand anmeldt til politiet - laveste fællesnævner?
Teknik- og miljøudvalget i Brædstrup har anmeldt Carsten Lind Pedersen, der er formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, til politiet for ulovlig overproduktion af svin. Carsten Lind Pedersen har ifølge anmeldelsen systematisk overtrådt kommunens miljøgodkendelse af Lindalgård Svineproduktion A/S gennem en årrække, hvor der er produceret flere slagtesvin end tilladt. Alene i 2000 producerede Lindalgård 3600 flere slagtsvin end tilladt.
Ironisk nok kommer anmeldelsen blot få uger efter, at Carsten Lind Pedersen i en nytårshilsen til de danske svineproducenter manede til fælles kamp mod de brådne kar, der overtræder reglerne. Han skrev bl.a. i sin lederartikel: "Vi vil altid blive målt på den laveste fællesnævner. Derfor er det et håb, at vi i hvert fald i vores forening kan sætte en standard".
Ind til videre står det dog hen i det uvisse, om Carsten Lind Pedersen selv er parat til at sætte standarden i sin egen sag og gå af som formand. Til Jyllands-Posten siger han 19.1: - Mine overvejelser afhænger af, hvor alvorligt det omgivende samfund vil opfatte sagen. Hvis det viser sig, at det skader troværdigheden for foreningen, må jeg overveje min stilling.
Kilder: Jyllands-Posten, Politiken, Ritzaus Bureau 19.1.

09.01.2001
Ammoniakhandlingsplan på vej
Fast overdækning på alle gyllebeholdere fra august 2002 og forbud mod udbringning af gylle med bredspredere fra august 2004 er de eneste håndfaste virkemidler i det længe ventede forslag til handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget. Endnu en gang skal oplysningskampagner og forbedret adfærd blandt landmændene redde miljøet. Handlingsplanen har været undervejs i otte år.
Læs hele forslaget

Læs: seneste nyheder - Nyheder 2005 - Nyheder 2004 - Nyheder 2003 -  Nyheder 2002 - Nyheder 2000