12. juli 2005
Hej GylleInfo,
Da jeg har et indgående forhold til Polen, vil jeg lige sende jer en beretning fra den lokale protest i Polen.
Det er ved opstå en massiv folkelig modstand mod svinefabrikker i Polen. Folk er godt og grundigt trætte af at vestlige landmænd skal ødelægge deres natur ligesom de allerede har gjort i deres hjemlande. Mange steder i Polen er naturen utrolig ren, og mange søer har en vandkvalitet, som gør, at man roligt kan drikke det.
Kontrollen af gylleudledninger har nærmest ikke været tilstede og efter at flere miljøorganisationer er begyndt at kulegrave disse svinefabrikker viser det sig at mange af dem overhovedet ikke har de nødvendige tilladelser til at udlede gyllen. Man har vel troet at polakkerne var ligeglade med miljøet, men nu får de udenlandske investorer kamp til stregen. Ude i landsbyerne er der mange arbejdsløse og en del af dem ser en ære i at mandsopdække disse fabrikker og notere alt hvad de foretager sig. Det er
da også blevet til masser af anmeldelser af uregelmæssigheder vedr. produktionen og
gylleudledningen. Mange medarbejdere er også blevet fyret fordi de fortalte pressen hvad der foregik.
10 svinefabrikker har fået påbud om at lukke produktionen og flere er på vej.
Længe leve polakkerne!
Med venlig hilsen
Kenneth Banke Jørgensen
Skårup Vestergade 9
5881 Skårup