Svin, Landsbladet, januar 2001:
Skruen strammes i Holland
Strammere regler for dyrevelfærd end i
Danmark, og miljøregler vil blive voldsomt dyre for hollænderne.
Af Marianne Hofstätter
De danske svineproducenter mener sædvanligvis, at
de har de vanskeligste produktionsvilkår i verden med de skrappeste regler
inden for miljø og dyrevelfærd. Det er imidlertid ikke rigtigt. Hollænderne
har allerede i dag strammere regler på flere områder, og reglerne vil blive
skærpet betydeligt inden for de nærmeste år.
Det fortæller konsulent Vagn
Johansen, LandboNord Svinerådgivning, efter en studierejse i Holland. Her følger
hans beretning:
Gødningsregnskab
Miljøet skal i fremtiden først og fremmest
styres gennem et gødningsregnskab, der fra 2001 skal føres af alle landbrug.
Regnskabet skal holde nøje styr på input og output af kvælstof og fosfor.
I dag er det på arealer i
omdrift tilladt at udbringe en mængde kvælstof, der er 150 kg større pr.
hektar, end hvad afgrøderne bortfører. På græsarealer er det tilladt at
have et overskud på 275 kg.
I 2003 reduceres det tilladte
overskud på marker i omdrift til 100 kg kvælstof pr. hektar. På arealer med
tør jord - hvor en stor del af svineproduktionen findes - er det tilladte
overskud dog kun på 60 kg. På græs bliver det tilladte overskud 180 kg.
For fosfors vedkommende er det
i dag tilladt at udbringe et overskud på 15 kg pr. hektar. I 2003 er tallet
nede på 8,7 kg, uanset jordbundstype. I Danmark er der i dag typisk et
overskud på cirka 20 kg fosfor pr. hektar fra sohold.
Den tilladte kvælstofmængde
fra husdyrgødning kommer til at følge EU's regler fra 2003, det vil sige 170
kg N pr. hektar. Det betyder, at hollandsk landbrug skal finde alternativ afsætning
på gødningen, eller også skal landets areal øges med 50 procent.
Straffes med afgifter
Overskridelse af normerne straffes med afgifter. I
dag koster det fem kroner at bringe et kilo kvælstof for meget ud pr. hektar.
I 2003 bliver prisen 17 kr. pr. kg.
Et kilo fosfor over normen
koster i dag 39 kr. I 2003 vil afgiften være 155 kr. pr. kg.
Hertil kommer, at de færreste
svineproducenter selv har jord at sprede gyllen på. Den skal afsættes til
anden side, og det koster cirka 100 kr. pr. ton eller 600 kr. pr. årsso.
Også med hensyn til
fordampningen af ammoniak fra staldene har der længe været regler i Holland.
De har et system med et grønt mærke (Groen Label) for stalde med højst
halvt så stor fordampning som fra traditionelle stalde. Alt nybyggeri skal nu
være Groen Label.
Skrappe velfærdskrav
Reglerne for dyrevelfærd er i mange tilfælde
skrappere end de danske og træder i kraft hurtigere:
Bundne søer er forbudt fra 1.
januar 2002 (i Danmark fra 2004), og fra 2008 må de ikke stå i bokse (i
Danmark fra 2014). Opstaldning i bokse vil kun være lovligt få dage omkring
løbning.
Arealkravene til både søer og
grise er i dag hårdere end de danske. Eksempelvis skal et hollandsk
slagtesvin fra 50 til 85 kg have 0,8 kvadratmeter, hvoraf 0,45 kvadratmeter
skal være fast gulv. Et dansk svin på samme størrelse kan nøjes med 0,55
kvadratmeter. Et fast gulv i Holland må godt være et drænet gulv, men der må
maksimalt være fem procent åbningsareal. I Danmark må der være 10 procent.
Dyrlægen vaccinerer
Rådgivningssystemet i Holland er i dag 100
procent privat eller firmarådgivning. Det statslige tilskud til rådgivning
blev sparet væk i 1994.
Efter svinepesten, som kostede
Holland 20 milliarder kroner, er der etableret en risikofond, som
svineproducenterne betaler til. I øjeblikket indbetales 1,70 kr. pr. slagtet
svin. I tilfælde af ny sygdom kan indbetalingerne forhøjes til 15 kr. pr.
svin. Alle besætninger blodprøves hver fjerde måned for svinepest og SVD.
Det sidste er smitsom blæreudslæt, en svinesygdom, der er ukendt i Danmark,
og som i øvrigt heller ikke findes i Holland.
Dyrlægen er en hyppig gæst i
de fleste besætninger. Landmændene må nemlig ikke vaccinere selv.
Dyrere produktion
Heller ikke foder og arbejdskraft er billigere i
Holland end i Danmark, ifølge Vagn Johansens oplysninger. Snarere tværtimod.
Faktisk er det kun de finansielle udgifter, der er væsentligt lavere i
Holland (se tabellen).
Alt i alt bliver det til, at
produktionen af et kilo svinekød koster 9,74 kr. i Holland mod 9,53 kr. i
Danmark (tal fra 1999), og når reglerne slår fuldt igennem, vil miljøudgifterne
i Holland blive mangedoblet. Hertil kommer, at den danske afregningspris i
1999 var bedre end den hollandske.
Jamen, hvor længe kan
svineproduktionen da opretholdes i Holland med de vilkår?
Ikke ret meget længere, mener
Vagn Johansen.
Tror på reduktion
- Jeg tror, der vil ske en kraftig reduktion af
produktionen i de kommende år, siger han.
- Ikke blot er reglerne strenge,
men de hollandske svineproducenter har mistet troen på fremtiden. De har
mistet befolkningens agtelse, og derfor er de utrygge ved fremtiden.
På den baggrund mener Vagn
Johansen, at de danske svineproducenter ikke længere behøver at frygte
konkurrencen fra den hollandske produktion. Eksporten fra Holland vil falde
kraftigt, vurderer han.
Danskerne behøver heller ikke
frygte, at de hollandske svineproducenter flytter til Danmark, sådan som det
sker med mælkeproducenterne. De fleste hollandske svineproducenter har ingen
jord at sælge og derfor heller ikke mange penge at købe for i Danmark.
Til gengæld kan danskerne
frygte, at de unge hollandske svineproducenter tager andre steder hen i verden,
hvor jorden er billig. De søger til Spanien, Canada og Østeuropa, og her kan
de blive alvorlige konkurrenter til de danske producenter, mener Vagn
Johansen.
xxx
Omkostninger
til produktion af et kilo svinekød.
Tal fra 1999 |
|
Slagtesvin
|
Holland
|
Danmark
|
|
Foder
|
5,34
|
4,65
|
|
Strøelse
|
Under diverse
|
0,05
|
|
Dyrlæge/medicin
|
0,32
|
0,46
|
|
Energi
og varme
|
0,17
|
0,22
|
|
Transport
|
Under diverse
|
0,08
|
|
Dødelighed
|
0,14
|
0,16
|
|
Diverse
|
0,04
|
0,16
|
|
Forrentning
af besætning
|
0,21
|
0,28
|
|
Arbejdskraft
|
1,35
|
1,32
|
|
Finansielle
omkostninger
|
1,52
|
2,03
|
|
Miljø
og vedligehold
|
0,64
|
0,13
|
Samlede omkostninger
|
9,74
|
9,53
|