Smørblomsten forsvinder

Af Anne Bech-Danielsen

Smørblomsten er trængt. I et land med intensivt landbrug erstattes arter, der tidligere har kroet sig på enge og overdrev, af mere simple arter, som kan klare de store mængder kvælstof og fosfat.

Det viser en igangværende kortlægning af det vilde, danske blomsterliv. I projektet, kendt som Atlas Flora Danica, deles Danmark op i 500 felter. I hvert felt kortlægges arterne, og når projektet går i trykken i 2007, står man med et enestående overblik over tilstanden i det danske planteliv. Nutidens blomster kan sammenlignes med de blomster, der er registreret i tidligere år, så botanikerne får vished for, hvor det går godt, og hvor det går galt. Og helt galt går det i landbrugslandet, siger hovedmanden bag projektet.

"Det er ikke svært at få øje på", siger lektor cand.scient. Per Hartvig fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

"Det er ikke kun ammoniak fra atmosfæren, der skaber problemer. Det er også den direkte gødskning på blomsternes voksesteder", siger Per Hartvig, der især kritiserer, at der gødes i områder, der på papiret er under den såkaldte paragraf 3-beskyttelse. Er der tidligere gødet, må landmanden nemlig blive ved at gøre det.

"Derfor fortsætter udryddelsen af arter, der tidligere prægede enge og overdrev. De skiftes ud med nogle, der bedre kan tåle kvælstof og fosfat", siger Per Hartvig.

Udvikling kan vendes

Orkidéer forsvinder, arter som vellugtende skabiose, knoldet mjødurt og hjertegræs afløses af simple græsser, der er kendt fra havecenterets plæneblandinger, og ranunklen eller smørblomsten, som den kaldes, har pakket de gule kronblade sammen og overladt pladsen under landbrugsmaskinerne til mælkebøtten.

"Det er helt tydeligt for os, at når der ikke gødskes, ser vi smørblomster, og når der gødskes, er det mælkebøtten, der gør marken gul", fortæller Per Hartvig.

Udviklingen kan let vendes, hvis man lader være med at sprøjte og gøde, hvor der græsses. Det kommer der mindre græs af til landmanden, men overlades de områder, der i dag får lov at ligge hen og springe i pilekrat og brændenælder, til landmanden som græsningsarealer, slår man to fluer med et smæk, for i givet fald bliver der igen lys nok til de små vilde blomster, forklarer Per Hartvig.

Kortlægningen er hidtil stort set foretaget med ulønnet, frivillig arbejdskraft, men Aage V. Jensens Fonde har netop bevilget 4 millioner kroner, så undersøgelsen kan fuldføres.

Man kan få mere at vide om projektet Atlas Flora Danica ved henvendelse til Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 København K. Tlf. 33 14 17 03. Kontortid: mandag 1000-1200.