29. juli 2003 


Tilladelser til flere svin vil koste 
staten milliarder 


(RB) Om få år begynder milliarderne at fosse ud af statskassen. 
Det vil ske, når myndighederne skal til at tilbagekøbe alle de tilladelser 
til ny svineproduktion, der udstedes i disse tider. I fremtiden skal Danmark som de øvrige medlemslande leve op til EU's vandrammedirektiv. Det stiller skrappere krav til det danske vandmiljø, end vi allerede i dag kan leve op til. Derfor vil der ikke være nogen vej uden 
om at give landmændene store erstatninger for igen at fratage dem den ret 
til større produktion, man netop har givet dem, forudser vicedirektør i 
Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen. 
- Det er klart, at det er betragtelige beløb i milliardklassen, vi taler 
om, set over en årrække. Uden indgrebsmuligheder over for det eksisterende 
jordbrug kan vi ikke opfylde vandrammedirektivet, der skal være gennemført 
i 2015. Det må man forholde sig til politisk, siger Jørgen Dan Petersen. 
Han er selv i Fyns Amt med i et EU-pilotprojekt om det kommende direktiv, 
der nu skal gennemføres i dansk lov. Forsøget gælder vandkvaliteten i 
oplandet til Odense Å og Odense Fjord. 
Desuden har Jørgen Dan Petersen været amternes repræsentant i det udvalg, 
der har foreslået miljøministeren en model for, hvordan EU-reglerne kan 
indføres i Danmark. Han er glad for, at amterne er udset til at være 
vandmyndigheder, men savner klare bud på, hvordan målet skal nås. 
EU-direktivet opererer med fem kvaliteter for overfladevand (høj, god, 
moderat, ringe og dårlig tilstand) og med to kvalitetsklasser for grundvand 
(god og dårlig). Minimumskravet for både overflade- og grundvand er "god 
tilstand". Det overlader stadig en del fortolkning til medlemslandene, men 
vil under alle omstændigheder betyde et væsentligt løft for Danmarks og 
Europas vandmiljø. 
- Vi har lavet modelberegninger i Odense Fjord, der med al mulig 
tydelighed demonstrerer, at hvis vi vil leve op til målsætningen, skal man 
reducere kvælstof- og fosforbidraget fra landbruget mere, end man har gjort 
indtil nu, fastslår Jørgen Dan Petersen. 
Han konstaterer, at en del af den miljøgevinst, jordbruget har fået ved de 
senere års foranstaltninger, blandt andet Vandmiljøplan I og II, bliver ædt 
op igen, når man intensiverer produktionen af især grise. 
- Det bliver ekstremt kostbart, hvis man skal til at købe 
produktionstilladelser til grise op igen. Det gør man i Holland, og det er 
den dyreste form for miljøbeskyttelse, man overhovedet kan finde på: Først 
at give tilladelse til en svinefarm - og så komme fem år efter og sige, man 
gerne vil betale landmanden for, at den ikke skal være der, understreger 
Jørgen Dan Petersen. 
TV 2 kunne for nylig oplyse, at danske svineproducenter i år har 
afleveret 846 ansøgninger om at udvide den i forvejen rekordstore 
produktion på 25 millioner svin til 35 millioner dyr årligt. Det vil være 
mere end en fordobling i forhold til 1990, hvor der blev produceret 15,9 
millioner svin. 
Og i juni bekendtgjorde miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at det 
nu skal være lettere for landmænd at udvide deres husdyrproduktion. I 
fremtiden skal landmanden ikke igennem besværlig sagsbehandling hos 
myndighederne, men kan nøjes med at udfylde en "tipskupon" med 10 spørgsmål 
om natur- og miljøforhold og indsende skemaet til amtet. 
Eneste betingelse er, at den ny produktion ikke overstiger 100 
dyreenheder, svarende til 3600 slagtesvin om året og et areal på 140 
hektar. Senest 10 dage efter, at den ny husdyrproduktion er anmeldt, skal 
amtet meddele, om den kan accepteres. Derved slipper man for 
VVM-vurderingen, der skal undersøge miljøkonsekvenserne. 
- Nu forenkler vi reglerne og letter livet for landbruget. Samtidig 
betyder afbureaukratiseringen af VVM-proceduren, at amterne får luft til at 
koncentrere sig om de svære sager. Det vil gavne miljøet, mener Hans 
Christian Schmidt. 
I sidste uge sendte han et lovforslag i høring om at indføre EU's 
vandramme- og habitatdirektiver i dansk lov. Men ministeren har helt 
undgået at definere kvalitetsmål for vandmiljøet for Danmark. Det fremgår 
heller ikke, hvordan amterne som de ansvarlige myndigheder skal finansiere 
de store ekstra omkostninger, direktivet vil påføre dem. Ikke mindst det 
sidste bekymrer amterne særdeles, siger vicedirektør Jørgen Dan Petersen. 
Dels kan man ikke planlægge seriøst uden at kende regeringens 
ambitionsmål, dels vil indførelsen af EU-reglerne under alle omstændigheder 
blive en kostbar affære. 
Bortset fra, at svineproducenterne vil kræve milliarder i erstatning, vil 
amterne blive pålagt en stor ekstraopgave med analyser, planlægning, 
registrering og endelig den konkrete indsats for at forbedre vandområdernes 
tilstand. 
Hvad angår habitatdirektivet om dyrs og planters levesteder, er alle 
myndigheder forpligtet af EU's regler og må derfor ikke i det daglige give 
tilladelser, der kan få væsentlig negativ effekt for de beskyttede arter og 
naturtyper. 
Vicedirektøren efterlyser en lovgivning, der giver amterne tre klare 
redskaber: Et sæt operationelle kvalitetskriterier for vandmiljøet, 
virkemidler til at nå målene og finansiering af indsatsen: - Hvis de tre 
ting ikke er opfyldt, kan vi ikke trille med direktivet, siger han. 
Dermed vil Danmark heller ikke kunne leve op til habitatdirektivet, da de 
kystnære områder er langt de vigtigste områder for den biologiske 
mangfoldighed herhjemme - og dermed dybt afhængige af en god vandkvalitet. 
- Vi har nu arbejdet med at skaffe rent vandmiljø i Danmark i 30 år, siden 
vi fik miljøbeskyttelsesloven i 1973. Og det er jo ikke lykkedes på de 30 
år. Nu har vi så 13 år til at få det gjort. Hvis vi altså vil, siger den 
fynske vicedirektør. 

/ritzau/ 


















(