2.2.2001

Svineproducenter tjener millioner på kogalskab 

Ifølge Ingeniøren, nr. 5, 2.2.2001 tjener svineproducenterne styrtende med penge på deres kollegers alvorlige problemer med den frygtede BSE-sygdom. Bladet skriver bl.a. under overskriften "Store fortjenester i kogalskaben":

(...) Producenterne af oksebøffernes konkurrenter i kølediskene, altså svineproducenterne og fjerkræproducenterne, er også blandt dem, der har udsigt til store ekstraindtægter som følge af BSE-krisen. I oktober lød prognosen fra Danske Slagterier på, at svinepriserne i dette forår ville ligge omkring ni kroner kiloet. Men efter at forbrugerne i specielt Tyskland og Sydeuropa har vendt oksekødet ryggen, er priserne på svin skruet i vejret, og svinenoteringen ligger i dag på over ti kroner per kilo. Altså godt en krone mere per kilo som direkte følge af BSE-krisen.
    Dansk landbrugs svineproduktion er på næsten 150.000 ton om måneden. Den ekstra krone i fortjeneste per kilo svinekød er derfor noget, der virkeligt kan mærkes, idet den øger den månedlige indtægt til svineproducenterne med 150 millioner kroner.
    Også kyllinger og andre former for fjerkræ stiger i værdi, når konkurrencen fra oksekødet faldet. Der findes ikke noteringspriser for fjerkræ. Men hos Det Danske Fjerkræråd bekræfter man, at BSE-krisen har betydet stigende priser for fjerkræ. Stigningen er indtil videre størst på eksportmarkederne, men branchen forventer, at stigningen også slår igennem herhjemme i løbet af et par måneder.

(...)

I Politiken, 2.2. 2001 påvises det under overskriften "Landmænd får støtte til kogalskab", at danske skatteydere i forvejen betaler i stort omfang til landbrugets udgifter til kogalskab, også selv det ikke skulle lykkes at afpresse fødevareministeren for 826 mio. kroner i ekstraordinær støtte. Avisen skriver bl.a.:

(...) En opgørelse, som Politiken har lavet på baggrund af oplysninger fra Fødevareministeriet, viser, at alene i år kommer regningen til skatteyderne til at lyde på mellem 300 og 400 millioner kroner.
     Den største post på 150 mio. kroner er det danske bidrag til EUs udgifter til kogalskab. Derefter følger de cirka 100 millioner kroner, som fødevareminister Ritt Bjerregaard har lovet landbruget til udvikling, og andre cirka 35 millioner kroner til blandt andet laboratorier, forskning, test af risikodyr og administration.
    Endelig dækker staten alle udgifter i forbindelse med nedslagtning af dyr på de landbrug, der rammes af kogalskab. Samtidig får de ramte landbrug fuld kompensation for deres driftstab, udgifter der på den gård i Fjerritslev, som i januar fik konstateret kogalskab, risikerer at løbe op i to millioner kroner.
    I alt kan regningen til nedslagtning og erstatning løbe op i over 100 millioner kroner afhængigt af, hvor mange køer med kogalskab, der bliver fundet i år. Veterinærdirektør Preben Willeberg anslår, at der vil blive fundet mellem 10 og 100 tilfælde i år.
    Udgifterne på 300-400 millioner kroner får dog ikke landbruget til at skrue ned for kravet om kompensation for kogalskabskrisen, siger formanden for Kødbranchens Fællesråd, Lennart Korsgaard Nielsen. Det ændrer nemlig ikke ved, at danske landmænd stilles dårligere end deres kolleger i andre EU-lande.
    "300-400 millioner kroner er selvfølgelig mange penge, men det afgørende for os er, at vi stadig ikke sidestilles med landmænd i andre lande", siger han.

xxx