Hvad kan der gøres for at redde den danske natur?
Indhold på disse sider:

Kvælstofnedfald og tilbagegang for svampe
Amerikanske videnskabsmænd har identificeret en ny fiskedræbende mikrobe
Gylle og gødning ødelægger livsbetingelser for sommerfugle
Smørblomsten forsvinder
Hvorfor er ammoniak et problem
Stadig massivt overforbrug af kunstgødning (Ing.)
Den oversete gylletåge (Ingeniøren)
Fra gylletåge til iltsvind (Ingeniøren)
Vandmiljøplan II - vådeskud og gummital  (Ing.)
Vandmiljøplan III - uden vådeskud og gummital  (Ing.)
Tåget kvælstofaftale  (Ingeniøren)
Litteratur

Gylle og gødning ødelægger
livsbetingelser for sommerfugle

Hedepletvinge, foto: Michael Stoltze
Hedepletvinge - en af vore meget sjældne sommerfuglearter. Den er
blandt de specielle sommerfugle, der er følsomme overfor
tilførsel af næringsstoffer til økosystemet. 

De danske dagsommerfugle har det elendigt. Af de 73 arter, der fandtes i Danmark i 1950, er 8 uddøde, 2 måske uddøde og 3 arter i overhængende fare for at uddø. Af de resterende 60 arter er 21 i markant tilbagegang eller forsvundet helt fra store områder, hvor de før var almindelige. Ingen arter har etableret sig i Danmark efter 1950.

Eksperimenter har vist, at mange dagsommerfugle er yderst følsomme overfor tilførsel af næringsstoffer til de økosystemer, de lever i. Som larver er de knyttet til forskellige specielle plantearter, der helst skal vokse åbent og solrigt i et varmt mikroklima. Når der tilføres store mængder af kvælstofforbindelser direkte eller gennem atmosfæren i form af f.eks. ammoniak, vil de nødvendige plantearter enten forsvinde eller blive indesluttet i så tæt vegetation, at mikroklimaet ikke længere er varmt nok. Resultatet bliver, at de følsomme sommerfugle forsvinder. Fænomenet er velkendt overalt i Vesteuropa i områder med intensiv landbrugsdrift, bl.a. i Holland, hvor omkring halvdelen af alle dagsommerfugle er uddøde eller kun overlever pga. en intensiv pleje af deres levesteder.

Dagsommerfuglene er ikke blot truet af ammoniakken fra atmosfæren, men også direkte af gødskningen, der utilsigtet rammer grøftekanter og andre småbiotoper. Sådanne levesteder var tidligere vigtige for almindelige arter, men er nu ofte så ødelagte af gødningstilførsel, at der kun trives få arter, der er knyttet til brændenælder eller andre nitratelskende planter.

Naturbeskyttelsesloven fra 1992 har sikret sommerfuglenes levesteder mod direkte ødelæggelse. Problemet er bare, at de tilbageværende overdrev, heder og enge i stort omfang gror til pga. manglende græsning eller bliver ødelagt af gødningstilførsel - direkte eller gennem atmosfæren.

Kålsommerfugle, nældens takvinge, dagpåfugleøje og andre arter, der er knyttet til brændenælder eller andre kvælstofelskende planter, klarer sig godt. Men alle de mere specielle arter klarer sig dårligt. Som eksempel på følsomme dagsommerfugle kan nævnes: svalehale (uddød), kommabredpande, markperlemorsommerfugl, klitperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, hedepletvinge, violetrandet ildfugl og isblåfugl.

Litteratur:
Stoltze, M., 1996: Danske dagsommerfugle. 383 sider. Gyldendal.