Embedslæge Arne Poulstrup og embedslægeassistent Henrik L. Hansen fra Embedslægeinstitutionen i Vejle fastslår i et indlæg i Jyllands-Posten, at en sammenblanding af gylle og vand til udsprøjtning over markerne er uhygiejnisk og forbundet med en unødig sundhedsrisiko for mennesker.
Embedslæge Arne Poulstrup og
embedslægeassistent Henrik L. Hansen fra Embedslægeinstitutionen Vejle fastslår i et
indlæg i Jyllands-Posten, at institutionen er modstander af sammenblanding af gylle og
vand til udsprøjtning over markerne. I øjeblikket findes der meget lidt viden om denne
form for gylleudspredning, men debattørerne oplyser, at metoden vil kunne sprede
mikroorganismer som bakterier, parasitter, virus og andre sygdomskim over store afstande.
Mikroorganismerne vil derfor, ifølge debattørerne, udgøre en sundhedsrisiko for
mennesker.
Arne Poulstrup og Henrik L. Hansen oplyser, at det i øjeblikket er stort set umuligt at
forhindre landmænd i at sprede deres gylle på den nævnte måde, da den danske
lovgivning ikke tager højde for, at det kan lade sig gøre.
Efter en aktuel sag i Vejle forsøgte Vejle Amt og Lunderskov kommune at få
Miljøstyrelsen til at sætte en stopper for den utraditionelle gyllespredning.
Miljøstyrelsen afviste sagen, med henvisning til den manglende viden inden for området.
Styrelsen oplyste dog, at den vil bruge de næste seks måneder på at tilvejebringe mere
viden på området.
Arne Poulstrup og Henrik L. Hansen mener, at Miljøstyrelsen i denne sag har vendt juraen
på hoved, da usikkerheden burde komme miljøet og mennesket til gode i stedet for den
forurenende landmand. De håber, at Miljøstyrelsen i løbet af det næste halve år vil
lade fornuften og ikke juraen sejre.
Kilde: Jyllands-Posten (10.8.), 1. sektion, s. 10.