Jyllands-Posten, 30. maj 2005
Leder: Miserable liv
FOR AT svin, okser, kyllinger, kalkuner, gæs og ænder kan ende som velsmagende
menneskeføde, skal de nu engang slås ihjel. Det er den kolde kendsgerning, som
vi måske ikke tænker på ved middagsbordet, men slås ihjel skal de.
Det siger sig selv, at landmænd og andre, der arbejder med dyrene, derfor må
have et passende usentimentalt forhold til dem.
Man kan vel sige, at den latente sentimentalitet må aftage proportionalt med
afstanden til slagtekniven for så at ende med et passende mål af afstumpethed,
når kniven føres.
Anderledes kan det ikke være, medmindre man fravælger kød som
menneskeføde, og det gør trods alt de færreste.
Disse kendsgerninger forhindrer os ikke i at behandle dyrene ordentligt, mens de
lever, men det gør til gengæld bjergsomheden, markedsmekanismerne,
industrialiseringen af landbruget og en kollektiv fortrængning af, hvad det er, vi gør
ved dyrene.
Vi har en dyreværnslov, som allerede i sin første paragraf tilkendegiver, at "dyr
skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,
varigt mén og væsentlig ulempe."
I praksis er den imidlertid intet værd, så længe enhver frit tillader sig at definere,
hvad der menes med "bedst muligt", og hvad der menes med "væsentlig ulempe".
Naturligvis har de relevante myndigheder i talrige sammenhænge defineret,
hvordan begreberne skal forstås, men dels tager disse definitioner oftest mere
hensyn til landbrugsindustriens indtjeningsmuligheder end til dyrenes velfærd, dels
er det sparsomt med sanktioner, når reglerne overtrædes.
Man lader stadig skrupelløse mennesker transportere heste på lidelsesfulde
lastbilture gennem Europa til de slagterier, der betaler bedst for levende dyr. For
nylig blev opmærksomheden igen henledt på den ubehagelige transport af både
smågrise og slagtesvin over flere tusinde kilometers afstand, fordi 97 grise blev
kvalt under en sådan transport.
Justitsministeriet udarbejdede for nylig i fuld alvor et forslag om, at slagtekyllingers
søvn kunne begrænses til fire timer i døgnet, senere to og til sidst slet ingen.
Formålet med at begrænse deres søvn er, at de æder mere, når de er vågne,
vokser hurtigere og dermed laver flere penge til producenten.
Nu ser det ud til, at lovforslaget falder i Folketinget, men Justitsministeriet har vist,
at viljen til udvidet dyrplageri er til stede.
Når industrien og eksporterhvervene bebrejdes deres forskellige former for
dyrplageri, fremfører de det på kort sigt relevante synspunkt, at andre bare ville
tage over og snuppe indtjeningen, hvis de begyndte at behandle dyrene ordentligt.
Den danske landbrugskommissær har eksempelvis forsøgt at få begrænset de
ubehagelige transporter af slagtedyr, men har mødt modstand fra især
sydeuropæiske lande.
Bestræbelserne bør ikke stoppe der, for dyrevelfærd er netop et emne, der er
egnet til at drøfte i et fælles regi som EU, og løsningen er ikke blot en
begrænsning, men et totalt forbud mod at transportere slagtedyr længere væk
end til nærmeste slagteri.
Produktionen af især svin og slagtekyllinger er efterhånden blevet så
industrialiseret, at det har mistet enhver anstændighed. Problemet kan ikke løses
på nationalt plan, for skulle anstændigheden for en kort stund få overtaget, vil det
blot betyde, at andre og lige så samvittighedsløse udenlandske producenter tager
over.
Det er en sag for EU, og i betragtning af, at Danmark hvert år opdrætter 28
millioner slagtesvin, ville det klæde dette land at gå foran og bane vejen for en
anstændig behandling af de skabninger, vi lader ende deres dage på vore
middagsborde.