| Ammoniakfordampning |
| Ny DMU-rapport: |
Ammoniak er både godt og skidt. Det er vigtigt som kvælstofgødning for alle planter, men i naturen er for meget ammoniak et problem - det virker som en overdosis substral. Den store koncentration af husdyr i Danmark, som landbruget har opbygget i de seneste årtier, er årsag til at ammoniak optræder i kraftigt forøgede mængder - også uden for landmandens marker.
Landbruget kan reducere forureningen med ammoniak ved først og fremmest at nedsætte antallet af husdyr. Desuden kan det også hjælpe at ændre sammensætningen af husdyrenes foder, og ved at begrænse den tid gødningen er i kontakt med atmosfærisk luft. Det gælder både i stalden, i møddinger og gylletanke og i marken.
 |
Figuren: Kortet viser, hvor og hvor meget tålegrænsen for kvælstofbelastning er overskredet i 1997. Der er ikke foretaget beregninger for Bornholm, da datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt, men med den meget høje husdyrtæthed (svin) på øen kan det sandsynligvis antages, at forholdene på Bornholm ligner de midt- og vestjyske kommuner. (Efter "Ammoniak i landbrug og natur", Jordbrug & Miljø 1, Dec. 1999.) |
Når ammoniakken falder ned fra luften, fremmer den væksten af konkurrencestærke planter og fortrænger de mere nøjsomme planter. Mange af vores mest bevaringsværdige naturtyper er udviklet under betingelser med meget lidt tilgængeligt kvælstof og derfor præget af nøjsomme planter, som nu viger for de stærke konkurrenceplanter. I dag er vores højmoser, heder, overdrev og mange skove truet af kvælstof, som falder ned fra luften. Det gælder navnlig i regioner med mange husdyr.
Kan landmanden så ikke bare holde på ammoniakken, der jo er et nyttigt gødningsstof? Det er lettere sagt end gjort, fordi ammoniak så nemt fordamper. Derfor vil der altid ske en vis fordampning af ammoniak, specielt hvor der holdes husdyr; men landmændene kan på forskellig vis reducere fordampningen, men især svineproducenterne udviser ikke den store interesse for problemet. Allerede i 1987 påbød lovgivningen, at alle gyllebeholdere skulle forsynes med låg eller et flydende dæklag for at holde på ammoniakken, men 12 år senere, i 1998, viste en stikprøveundersøgelse af forholdene i 56 kommuner, at blot 21 procent - eller hver 5. svineproducent - overholdt denne lovgivning. Fire ud af hver fem landmænd med svineproduktion overtrådte bevidst lovgivningen. ( Læs nærmere om denne undersøgelse under Nyheder).
Ovenstående tekst er en lettere bearbejdet version af en artikel fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der i populær form præsentere DMU´s bud på et fagligt grundlag for den egentlige ammoniak-handlingsplan, som har været undervejs siden 1992. Gang på gang er handlingsplanen blevet udsat, men det skulle nu være den politiske hensigt at se på sagen inden udgangen af 2000.
Læs den originale artikel på adressen: http://www.dmu.dk/1_Nyt/20dec.asp
|
