Pressemeddelelse 1.september 2003:
Fyns Amt giver tilladelse til stor svineproduktion nær EU habitatsområde og fuglebeskyttelsesområde ved Odense fjord.
3. juli i år gav Fyns Amt tilladelse til etablering af stor svineproduktion ved Odense fjord. I tilladelsen gør amtet selv opmærksom på at:
"enhver merbelastning med næringsstoffer af vand- og naturarealer i internationale beskyttelsesområde vil være i strid med målsætningen for områderne".
I samme tilladelse skriver amtet endvidere at merbelastningen
"vil mindske effekten af miljøtiltag og realiserede og planlagte investeringer i vådområdet
".
På trods af dette giver Fyns Amt tilladelse til etablering af svineproduktionen og udspredning af gylle i et inddæmmet område med mange afvandingskanaler direkte ud i Odense fjord.
Fyns Amt er således godt klar over at dette strider mod alle retningslinier og forpligtigelser for området, men dette er tilsyneladende ligegyldigt i kampen for udsigten til skattekroner.
Som beboere i området har vi undersøgt sagen ved Fyns Amt, Otterup kommune og ved Skov & Naturstyrelsen. Vi har fundet frem til, at alle instanser er enige i, at det er
i strid med Danmarks forpligtigelser for naturområdet. Men alle siger samtidig, at politisk er der ikke vilje til at følge disse retningslinier
Vi som beboere mener simpelthen ikke det kan være rigtigt??!!
Kan Otterup Kommune og Fyns Amt blot se på, at man ødelægger et naturområde?
Otterup kommune har givet deres tilladelse i marts i år, uden at have undersøgt nogle forhold (skolevej, naturområde, øget trafik, forurenende produktion i byen), og Otterup Kommune henviser blot tilbage til amtet, der igen henviser til, at Otterup
kommune har givet tilladelsen, så vi spørger:
Hvem er ansvarlig???
Dertil kommer at produktionen placeres i en lille landsby nord for Odense med ca. 45 husstande, kirke og skole, og hvor størsteparten er børnefamilier (pt. 36 børn fra 0-15 år).
Det betyder:
- en væsentlig øget tung transport(grise, foder) på skolevej og gyllekørsel i tæt bebyggelse.
- at man giver tilladelse til en forurenende produktion i en lille landsby op ad Odense Fjord, hvor der i det omgivende landbrug er direkte afvandingskanaler til Odense Fjord
- hvor der ikke er dyreproduktion i dag, og hvor størsteparten er flyttet hertil p.g.a naturen og den stille hverdag.
I Otterup kommunes udvalg, der har godkendt denne etablering, sidder endvidere formand for landsbyer i Danmark Carsten Abild, der arbejder for, at vi skal flytte på landet. Vi undrer os over at Carsten Abild med den ene hånd ønsker folk på landet samtidig med at han giver tilladelse til svineproduktion med den anden, velvidende at ingen vil bo ved siden af en svineproducent?
Desuden er vi mange, der er spændte på at høre Otterup kommunes borgmester Bent Dyssemarks åbningstale ved "Fjordens dag" d. 14. september på Klintebjerg havn. Her er der annonceret, at han vil fortælle om, hvor meget amtet og kommunen gør for miljøet ved fjorden. "Fjordens dag" er et fællesarrangement for de kommuner, der støder op til Odense Fjord.
Yderligere oplysninger om sagen kan hentes ved henvendelse til :
Trine Wenckheim, Gerskovvej 11, Gerskov
5450 Otterup tel. 64823570/ 22657827 mail: info@bulesnedkeren.dk
eller
Flemming Olsen, Gerskovbygade 27, Gerskov, 5450 Otterup
Tel. 64825508/
eller
Linda M. Hansen eller Carsten M. Pedersen, Gerskov Bygade 31, Gerskov,
5450 Otterup 64822723 / 28941141/ 30666723 mail: cmp.fotoart@private.dk